Halvrimmen Billardklub har afholdt kommunemesterskab

Vinder af kommunemesterskabet i billard er Stig Winicke fra Brovst Billardklub (i midten). 2. pladsen Kaj Pedersen Halvrimmen billardklub (til venstre) og 3. pladsen Peter Christensen Halvrimmen Billardklub (til højre). Privatfoto
3. april 2017 10:15

Tirsdag 28. marts afholdt Halvrimmen Billardklub Kommunemesterskab i billard med god tilslutning fra Pandrup, Brovst og Halvrimmen Billardklubber.

Formanden for Halvrimmen Billardklub Kurt Mølgaard bød velkommen og gav en orientering om dagens program. Deltagerne blev inddelt i puljer med fire i hver, og vinderne af disse gik videre til de endelige finaler. Kommunemesterskabet blev efter mange spændende kampe vundet af Stig Winicke fra Brovst Billardklub, der fik overrakt en kurv og mesterskabspokal.

2. Pladsen blev vundet af Kaj Pedersen, Halvrimmen Billardklub, og 3. Pladsen gik til Peter Christensen også Halvrimmen Billardklub.

Turneringerne for 2016-2017 er nu afsluttet, og i år var der ingen hold fra Halvrimmen Billardklub, der vandt deres puljer og derefter kom videre til de endelig kredskampe.

Den nye sæson for 2017-2018 starter igen til august, og nye medlemmer i Halvrimmen Billardklub er velkommen, uanset om der er ønske om at spille med i turneringer eller bare at spille for hyggens skyld. Klubben vil meget gerne have flere spillere med. I år var otte hold med i turneringerne under Den Danske Billardunion.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...