Halvt år for vold i arrest

FREDERIKSHAVN:En 35-årig viborgenser, der tidligere på måneden blev idømt fem års fængsel i en narkosag i Vestre Landsret, fik forleden lagt yderligere et halvt års fængsel oveni på grund af et overfald i arresten i Frederikshavn. Den dømte sad i en periode varetægtsfængslet i arresten i Frederikshavn. Han havde ville ikke have, at bestemte medfanger talte med hinanden. Det gjorde en af de medindsatte alligevel. Han blev beordret ind en celle, hvor den nu dømte og to andre indsatte slog og sparkede ham over alt på kroppen. En af de to medgerningsmænd havde også anket sin dom, men frafaldt anken i sidste øjeblik. Men selv om medgerningsmændenes med deres forklaringer forsøgte at støtte den dømtes forklaring, så skærpede Vestre Landsret alligevel Frederikshavn Byrets dom i voldsagen fra fem til seks måneder. Det var den dømte selv, der havde anket.