Skolevæsen

Ham løber eleverne ikke om hjørner med

Skipper Clement Skolen i Aalborg får ny leder - en meget idrætsivrig herre med fart i skoene

Peter Würtz. Arkivfoto: Jens Morten
Peter Würtz. Arkivfoto: Jens Morten © Jens Morten

Opdateret kl. 07:29

AALBORG: Han bliver svær at løbe om hjørner med, den nye leder på Skipper Clement Skolen i Aalborg.

Peter Würtz (53) er nemlig ikke kun en erfaren herre ud i Aalborgs skoleverden. Han er også en særdeles habil løber - flere gange vinder af Limfjordsløbet - og træner stadig fire gange om ugen, så eleverne må forvente en skoleleder, som kan holde trit med dem. Det samme kommer nok også til at gælde lærernes faste torsdagsløbehold.

Peter Würtz kommer til privatskolen fra jobbet som leder på Gammel Lindholm Skole. Han afløser Per Lyngberg-Andersen, der går på pension.

Han er uddannet fra Aalborg Seminarium i 1988 og startede sin lærergerning på Østermarken Privatskole, hvorefter det blev til 13 år på Sct. Mariæ Skole, inden han fik job som viceskoleleder på Lyngbjerggårdskolen. Derefter skiftede han til folkeskolen - først Løvvangskolen, så Gug Skole og senest skoleleder på Gl. Lindholm Skole i Nørresundby.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden