Ham vi går forbi hver dag

Er det en storbyfortælling el­ler? Den næs­te fore­stil­ling i Thy Tea­ter¿s se­rie ¿Tea­ter for en halv hund¿ hand­ler om men­ne­skets en­som­hed, og den kom­mer fra Teat­ret Møl­len i Ha­der­slev. Foto: Teat­ret Møl­len
Teater 28. december 2007 05:00

Næste teaterforestilling ¿for en halv hund¿ handler om menneskets ensomhed THISTED: 3. januar er første torsdag i den første måned i det nye år, og derfor anledningen til, at Thy Teater genoptager forestillingsserien ¿Teater for en halv hund¿ (altså 50 kr.). Denne gang kommer forestillingen fra Teatret Møllen i Haderslev og hedder ¿En storbyfortælling¿. Pincus Pleatnik er et af de mennesker, vi går forbi hver dag uden at se ham. Han kunne være vores nabo - en af dem, vi aldrig taler med, og som vi ikke en gang er helt sikre på, hvad hedder. Pincus forstyrrer da heller ikke nogen. Han arbejder i det lokale renseri, og det passer ham fint at stå i baglokalet, hvor han renser folks tøj, og lade indehaveren om at tage sig af kundekontakten. På den måde kender han faktisk ikke ret mange mennesker. I avisen læser han en morgen en dødsannonce. For Pincus Pleatnik. På avisen kan de ikke hjælpe ham: ¿Her laver vi ikke fejl,¿ lyder beskeden. Nå, ingen vil jo heller blive unødigt nervøse over den annonce, for han kender kun få og har ingen familie ... Men møbelhandleren læser dødsannoncen og henter for en sikkerheds skyld de møbler, Pincus skylder et par sidste afdrag på. Og viceværten skifter låsen i døren til hans lejlighed. Bare for, at hans ting ikke skal blive stjålet, hvis nogen skulle have en ekstranøgle. Ingen kan hjælpe ham. For ingen kender ham. Det er en storbyfortælling ... eller? Forestillingen er bygget over en fortælling, ¿Usynlige mennesker¿, fra 1993 af den amerikanske tegner Will Eisner, og det er Frederik Arntzen Neergaard, der har sat i scene, mens Lea Højmark Burrows har skabt scenografien. Musik og lyd skyldes Christian Bøtker og Jan Møller, og på scenen vil man opleve Connie Tronbjerg, Kurt Bremerstent og Troels Malling Thaarup. @Byli.9.special.bund:Af Villy Dall villy.dall@nordjyske.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...