Egypten

Hamas-delegation til Egypten

GAZA BY: En delegation med tre Hamas-ledere rejste fredag fra Gazastriben til Egypten for at deltage i de fortsatte forhandlinger om en våbenhvile. De tre er den politiske leder Jamal Abu Hashem, den parlamentariske leder Salah al-Bardaweel og embedsmanden Ayman Taha, meddelte Hamas. Der var ikke umiddelbart oplysninger om, hvordan delegationen er kommet over grænsen fra Gazastriben til Egypten. Området har været under kraftigt israelsk bombardement gennem de seneste to uger. /ritzau/Reuters