De Palæstinensiske Selvstyreområder

Hamas: Vesten skal anerkende os

Af Heidi Robdrup, Jerusalem heidi.robdrup@nordjyske.dk @Brød.9.u-indryk:RAMALLAH: Den økonomiske isolation begynder at ligne en humanitær krise. Dermed tvinger Vesten palæstinenserne i armene på terrororganisationer. Sådan lyder advarslen fra Farhat Asad, der tilhører Hamas-bevægelsens ledelse på Vestbredden til NORDJYSKEs udsendte i Ramallah. For tre måneder siden lukkede det internationale samfund for pengeposen til den palæstinensiske regering, fordi den nægter at anerkende Israels ret til at eksistere. Ansvaret for en radikalisering blandt palæstinenserne er helt og holdent det internationale samfunds, mener Farhat Asad. - Hvis I nægter at anerkende palæstinensernes demokratisk valgte regering og ikke stopper denne kollektive afstraffelse af befolkningen – så vil flere måske følge organisationer som al-Qaeda. Så vil vi opleve en ny voldsspiral i hele regionen, og det vil ikke længere være Hamas, I skal forhandle med. Det vil være al-Qaeda, siger Farhat Asad. Indsigt side 5