EMNER

Hamas: Vi vil ikke lade os afpresse

} GAZA BY: Den palæstinensiske premierminister Ismail Haniya sagde lørdag, at den Hamas-ledede regering ikke vil ændre standpunkt, efter at USA og EU har indefrosset hårdt tiltrængt hjælp, og han anklagede Vesten for "afpresning." - Vesten, USA og den israelske besættelsesmagts beslutninger er uretfærdige. De forsøger at afpresse os, sagde Haniya under et besøg på Gazas Islamiske Universitet. - Men de kan ikke afpresse os på grund af vore politiske synspunkter, sagde han. - Den palæstinensiske ledelse og regering kan ikke opgive sine principper./ritzau/AFP