Hamilton: Riis henviste mig til dopinglæge

Tyler Hamilton skriver i selvbiografi, at Riis introducerede ham til Eufemiano Fuentes

Tyler Hamilton skriver i sin selvbiografi, at Bjarne Riis introducerede ham for dopinglæge.Arkivfoto: Peter Dejong

Tyler Hamilton skriver i sin selvbiografi, at Bjarne Riis introducerede ham for dopinglæge.Arkivfoto: Peter Dejong

Den tidligere cykelrytter Tyler Hamilton skriver i en selvbiografi, at Bjarne Riis introducerede ham til dopinglægen Eufemiano Fuentes, skriver cyclingnews.com.
Det er nyhedsbureauet AP, som har fået fingrene i et eksemplar af Hamiltons bog "The Secret Race", som udkommer 5. september.
I selvbiografien fortæller Hamilton, der kørte for Team CSC under Bjarne Riis i 2002 og 2003, at Bjarne Riis henviste ham til Fuentes, som er berygtet for at hjælpe ryttere i brugen af doping.
Hamilton bruger i bogen også meget tid på at fortælle om egen brug af doping, ligesom han fortæller om sin tidligere holdkammerat Lance Armstrongs brug af doping.
Hamilton blev testet positiv for doping i 2004, da han kørte for Phonak-holdet.
/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.