Sport

Hammer har håneretten

Hobro-truppen måtte tirsdag formiddag overlade græstæppet til holdet bag holdet

Holdet bag Hobro-holdet spillede tirsdag formiddag en intern kamp, hvor Jens Hammer Sørensen (t.v.) besejrede Michael Kryger (t.h.) og de øvrige unge kræfter. Foto: Hans Ravn
Holdet bag Hobro-holdet spillede tirsdag formiddag en intern kamp, hvor Jens Hammer Sørensen (t.v.) besejrede Michael Kryger (t.h.) og de øvrige unge kræfter. Foto: Hans Ravn

Opdateret 10. februar 2016 kl. 10:49

BELEK: Tirsdagens Hobro-træning i Belek var imødeset med stor spænding.

Der var ikke noget ekstraordinært over de øvelser, som truppen gennemførte på det tyrkiske græstæppe, men efter halvanden time måtte superligaspillerne overlade scenen til den øvrige stab, som skulle afgøre en intern dyst, der er et tilbagevendende indslag på Hobros træningslejr.

Den sportslige ledelse, trænerne, presseafdelingen, holdlederne, massørerne og de øvrige folk omkring holdet blev fordel på to mandskaber, hvor alder var det primære udvælgelseskriterium.

Det lignede længe en sejr til det mest rutinerede hold, der havde profiler som cheftræner Ove Pedersen og sportschef Jens Hammer Sørensen i startopstillingen.

En føring på 1-0, som bestyrelsens næstformand, Henrik Hammershøj, havde skabt, blev dog sat over styr, da de unge modstandere fik udlignet.

Det blev alligevel de rutinerede kræfter, der triumferede efter en nervepirrende straffesparkskonkurrence, men Hobros sportschef var ikke helt tilfreds med kampens forløb.

- Jeg er simpelthen så skuffet over deres mål. Vi fører 1-0, og så vælger Ove Pedersen, der ellers er så rutineret, at slå bolden lige ind i handskerne på målmanden. Det sætter gang i en kontra, hvor de udligner til 1-1. Jeg er rystet, sagde Jens Hammer Sørensen, der efterfølgende forbarmede sig over cheftræneren.

- Ove fik rettet lidt op på sin store brøler ved at score på et fint straffespark. Martin S. Jensen (målmandstræner, red.) brændte godt nok, men vi vandt alligevel, så det kunne ikke være bedre, sagde Jens Hammer Sørensen, der dermed har håneretten i forhold til værelseskammeraten Michael Kryger.

Assistenttræneren stod i spidsen for det unge hold, og han kan se frem til en meget lang dag i selskab med superligaholdets øvrige ledelse.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden