Hammeren slog til

Hvori Susanne og Henrik finder kærligheden, og hvor de opdager, at de har fælles guder

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Drikkeglas med saft og kraft og symbolik.

SKÆVE:Det var en mørk og tåget onsdag morgen. Nej, sådan kan man ikke begynde en artikel, vel? Der er lidt for meget kliche og lidt for meget skønlitterær 2. division over sådan en begyndelse. Men dels passer indledningen godt til denne historie, og dels VAR der forbandet tåget den morgen, jeg var på vej ud til Susanne og Henrik, som bor meget langt ude på landet. Jeg skulle køre gennem krydset i den lille by, så skulle jeg fortsætte til en rasteplads, og så skulle jeg dreje til venstre ned ad vejen, der af en eller anden grund ikke har et navn. Og nu står jeg foran huset fra 1894, hvor Susanne og Henrik Jensen bor. Et ægtepar med børn, masser af humor og mod på livet. Hun har orlov fra jobbet i børnehaven, han er læge og har sin egen klinik i Brønderslev, hvor han tilbyder akupunktur og manuel medicin. Men der er en speciel grund til, at jeg er kørt gennem tågen og er havnet her ved dette skønne hus tæt ved storslået natur. Susanne og Henrik tror de på de nordiske guder - den såkaldte asatro. Spørgsmål Men tror husets beboere virkelig på, at Thor drøner rundt i sin vogn, svinger med hammeren og udløser det ene tordenbrag efter det andet? Hvordan ser et bryllup ud, og hvorfor skal Susanne og Henrik gå igennem ild for at blive gift? Hvorfor er 21. december en stor højtid - og hvad foregår der inde i den skov? Og ikke mindst: Hvordan smager mjød? Det er blot enkelte af de spørgsmål, der vil blive besvaret i denne og kommende to artikler. Susanne (49 år) har let til smil og svarer åbent på alle spørgsmål. Henrik (52 år) er den rolige klippe med skæg, der giver sig tid til at tænke over sine svar. De blev gift i september i år, de har begge to børn fra tidligere forhold, og lad os lige få ridset op, hvordan de mødte hinanden. I 7. klasse hørte Susanne om de nordiske guder. - Vi havde et par fantastiske lærere, der virkelig kunne fortælle. Og da jeg altid har haft en lille viking i maven, slugte jeg det hele, fortæller Susanne, der senere i livet - før hun mødte Henrik - købte et Thors Hammer-smykke hos en guldsmed i Sæby. Ind under huden De nordiske guder gik altså direkte ind under huden, og samtidig har hun altid følt, at der var et eller andet galt med folkekirken. Susanne var kun i kirke til de sædvanlige "arrangementer", og hun har oplevet mavesure præster, der med hævede øjenbryn tydeligt lod forstå, at det var bedre, hvis Susanne kom lidt oftere i kirken. - Kristendom har for mange regler, der hele tiden fortæller, hvordan man skal opføre sig, siger Susanne. Samtidig har hun svært ved at forstå, at de fleste præster stort set ikke skaber fornyelse i kirkerne, hvilket er temmelig underligt, når nu folk i disse år søger efter åndelig vejledning. Så noget vild ud Gennem årene har Susanne knoklet løs, og efterhånden havde hun oparbejdet mange spændinger i sin krop, og da Susanne samtidig - siden hun var 15 år - har kæmpet med en ondsindet migræne, var det ved at være på tide med professionel hjælp. - På et tidspunkt så jeg en annonce for en klinik i Brønderslev. Og jeg havde det fint med, at lægen så "noget vild ud", siger Susanne med et temmelig stort smil. Underlig ørkenreligion Vi forlader Susanne et øjeblik og sætter fokus på Henrik Jensen, der mener, at kristendom er en underlig ørkenreligion, en falsk teaterforestilling, som han har svært ved at forholde sig til. Henrik er både døbt og konfirmeret, men allerede som ganske ung følte han, at noget var forkert, og at kristendom var blottet for saft og kraft. Han erkender gerne, at der er meget godt og meget kærlighed i kristendom, men han bryder sig ikke om at blive styret, og i 1988 - da Henrik var 32 år - tog han et afgørende skridt og meldte sig ud af folkekirken. Gennem årene har han arbejdet som læge i forsvaret, men har også fungeret som praktiserende læge, inden han fik egen klinik. Henrik er historisk interesseret og er velbevandret i vikingetiden og nordisk mytologi, men det var alligevel først, da der i 1997 blev oprettet et landsdækkende fællesskab for mennesker, der tror på de nordiske guder, at han endelig kom i sikker havn og sprang ud i asatro. I 2004 så han for første gang en kvinde ved navn Susanne. Hun kom ind på klinikken i Brønderslev, hvor hun fik behandling for blandt andet stærk hovedpine. Mens Henrik forlængst var sprunget ud som viking, var Susanne endnu ikke nået helt så langt. Samme smykke Efter nogle behandlinger, der bestod af samtaleterapi og medicin, fik Henrik øje på Susannes "Thors Hammer-smykke", og da han havde et smykke magen til, gik snakken lystigt. De to blev forelskede, og nu var det Susannes tur til endelig at få øjnene op for gudernes og vikingernes univers. Lad os lige få med at i dag er migrænen stort set forsvundet! I næste afsnit skal vi se og høre mere om livet som vikinger, og vi skal også omkring et bryllup. Men forinden afslører vi, at Susanne og Henrik (naturligvis) ikke tror på, at Thor drøner rundt i sin stridsvogn. Det er mere det fantastiske billedunivers, der trækker. - I asatro er alle lige, og der er ingen løftede pegefingre eller bibel. Reelt er der ikke noget, vi ikke må, men du skal være dig selv bekendt, og du skal stå til ansvar for dine handlinger, så du kan blive et bedre menneske, siger Henrik med ro i stemmen. Susanne og Henrik lever et ganske almindeligt liv, hvor frihed er et nøgleord. Og så er det herligt at være i stand til at hente styrke og forståelse fra de nordiske guder, som på mange måder ligner menneskene meget.