Hamrén på sviptur til Norge

Den svenske træner kigger på forholdene i sin nye norske klub

Erik Hamrén har svært ved at skulle sige farvel til blandt andre de spillere der her giver ham en lufttur. Foto: Michael Koch

Erik Hamrén har svært ved at skulle sige farvel til blandt andre de spillere der her giver ham en lufttur. Foto: Michael Koch

AALBORG:Det bliver assisterende træner Allan Kuhn, der må varetage træningen i AaB i de kommende dage. Den svenske cheftræner Erik Hamrén fik nemlig lov til allerede søndag at tage til Norge, hvor han frem til torsdag så småt begynder arbejdet i sin nye klub Rosenborg, inden han vender tilbage for at stå i spidsen for AaB i den sidste kamp mod OB på Energi Nord Arena lørdag eftermiddag, Hamrén har fået lov til at tage af sted, fordi den sidste kamp nu ikke længere betyder noget for nogen af holdene, i det OB heller ikke kan blive bedre placeret end den fjerdeplads, de indtager i øjeblikket. Brug for hjælp I norske medier har det tidligere været rygtedes, at Erik Hamrén kunne starte tidligere i sit nye job, hvis AaB vandt mesterskabet før tid. Den løsning blev afvist af både Erik Hamrén og AaB, men nu har man i stedet fundet frem til dette kompromis. Rosenborg har i den grad brug for hjælp, for den norske traditionsklub er kommet elendigt fra start og ligger blot på en 10. plads i Tippeligaen med syv point for syv kampe. Og der er allerede et hul på hele ti point op til topholdet Stabæk. Holdet skal for første gang i mange heller ikke spille europæisk fodbold, fordi Norge ikke fik et ekstra hold med i UEFA CUP'en via Fair Play ranglisten. Rosenborg kan dog redde sig ud i Europa igennem TOTO Cup'en - en turnering, som Hamren jo har en vis erfaring med. Tilbage på torsdag Her står holdet til at møde hollandske NAC Breda med Patrick Mtiliga i truppen i tredje runde - hvis man vel at mærke klarer sig forbi enten en estisk eller litauisk modstander i anden runde. Erik Hamrén vil dog naturligvis ikke gå glip af endnu en guldfest, og derfor returnerer han til Aalborg i løbet af torsdagen, hvor han så kan varetage fredagens træning, inden den afsluttende hjemmekamp mod OB på lørdag. Her får holdet også overrakt pokal og guldmedaljer på en ny festdag i det aalborgensiske.