Han blev noget

En sensation som 20-årig

Vadum 29. september 2002 08:00

Faderen depressiv og glad for flasken. Moderen hjemmegående. Syv børn. Selv med vore dages opmærksom på børns opvækst var der grundlag for et dårligt liv for de små, men Kurt, næstældst, blev noget. Kurt Trampedach, 59, er en af Danmarks kendteste og bedst betalte malere. I København åbnede en kunstmesse i den forløbne uge. Her har et galleri to ældre værker af ham, en skulptur og et maleri, til henholdsvis 350.000 kroner og 500.000 kroner. I Vadum sælger hans faste, danske galleri, Provence, hans nye billeder for op til flere hundrede tusinde kroner stykket, men for nylig blev der også solgt et til kun 24.000 kroner. 21 gange 21 centimeter, målte det. Hvis en stor mandshånd spiles ud, er det nogenlunde afstanden mellem tommel- og pegefingrenes spidser. Det var andre kvadratmeterpriser, da Kurt Trampedach kom i lære som bygningsmaler i Hillerød. Han begyndte at male billeder i sin fritid. En lærer på den tekniske skole, han som malerlærling kom på, hørte om hobbyen og bad om at se billederne. Han blev begejstret og fik ham til at sende fire billeder ind til KE, Kunstnernes Efterårsudstilling. Det var i 1962. Tre af dem kom op at hænge. Året efter var han med igen. Statens Museum for Kunst købte et billede af ham på udstillingen. Han var kun 20. Det var en sensation. Han kom på Akademiet for de Skønne Kunster og blev ved med at sælge billeder. Til museer og til private. Samlerne har aldrig sluppet ham, selv om der har været perioder, hvor museerne ikke købte meget. I 1970'erne vakte hans malede og påklædte figurer opsigt. På Statens Museum for Kunst gik den besøgende ind til en sovende kvinde og hendes mand, der sidder på sengekanten med hovedet i hænderne - "Morgen" hed det - og Nordjyllands Kunstmuseum købte "Stoppestedet." To kvinder og en mand står og venter på en bus. Kurt Trampedach kom i medierne. Figurerne blev af mange betragtet som en provokation, og om ikke andet, så rystede man på hovedet over de grove mange penge, sådan nogle mannequiner skulle koste. På nogle måder gik det ned ad bakke for ham. Hans andet ægteskab gik i stykker. Det havde bragt ham ind i velhaverkredse, hvor han måske blev betragtet som lidt af et sjældent dyr. Nogle dyr kan ikke li', man kigger på dem. Han drak. Han er maniodepressiv. I den maniske periode lever man 200 procent, i den depressive periode glæder man sig til, at det bliver nat, så man kan sove, har han sagt i et interview. Til sidst forlod han Danmark. Tog til Sydfrankrig. Malede. Holdt op med at drikke. Boede og malede også i New York, hvor en kendt kunsthandler fandt ham og fik ham i "stald," hvad der ikke har sænket prisen på hans kunst. Siden vendte han hjem til Danmark og fik atelier i København. Hans hovedadresse var stadig Frankrig, men nu er de begge brændt. Hans kunst er på museer over hele landet. Han maler med et begrænset, mørkt udsnit af farvepaletten, og portrætter dominerer produktionen. Selvportrætter. Ingen anden dansk kunstner har malet så mange selvportrætter. De senere år har figurerne i hans billeder været børn, men det er ikke børn, man vil bryde sig om at møde på en legeplads. De er sært forkrøblede. Efter tre forliste ægteskaber er billederne hans liv og kærlighed, har han sagt, og efter den seneste brand i København vil han ikke tale med journalister, for han føler sig mistænkeliggjort som brandstifter i nogle historier i københavnske dagblade. Galleriejer Johnny Emil Larsen fra Galleri Provence, at der er konstant efterspørgsel på Kurt Trampedachs kunst og at samarbejdet med ham er fint. - Kunstnere har altid nogle særheder. Ellers lavede de ikke det, de laver, siger han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...