Han drømmer om et liv ved musikken

Musik 17. januar 2003 01:00

AALBORG/HJØRRING: Egentlig har han fuld fart på i forvejen, den 26-årige Casper Bonde, som i aften optræder i tv-udsendelsen "Stjerne for en aften". Men når nu muligheden var der, og han i øvrigt drømmer om en tilværelse fyldt med sang, musik og noder, er det altså ikke tilstrækkeligt at gå rundt i troen på at blive opdaget. Så må man markedsføre sig selv. Sådan tænkte Casper Bonde, som i Hjørring er bedst kendt gennem Hjørring Musikskole, hvor han underviser børn og unge. Som uddannet musiklærer fra Det Rytmiske Musikkonservatorium kender omkring 50 elever ham i forskellige roller - korleder, underviser på MGK (Musikalsk Grund Kursus) og underviser på forskellige instrumenter. - Det var skægt at fortælle eleverne, at jeg skulle med i udsendelsen. Nogen af dem blev helt vilde, da de hørte det, siger Casper Bonde med henvisning til, at en del af de unge elever i Hjørring selv drømmer om et liv ved musikken. I øjeblikket underviser Casper Bonde 12 timer om ugen på musikskolen. Læs portrættet af Casper Bonde på dagens forside af LevGodt-sektionen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...