Han er køernes bedste ven

Klovbeskærer Agner Frederiksen kan stadig sit gamle håndværk i en alder af 80 år

TOBBERUP:Tidligt en julemorgen for mange år siden ringede telefonen hjemme hos Agner Frederiksen i Tobberup. En landmand efterlyste ”køernes bedste ven”- klovbeskæreren. Den begivenhed hæftede Agner Frederiksens svigersøn, Ole Dalgaard, sig ved, og skrev den ind i en sang til sin svigerfar, da han havde 25 års jubilæum. Det var i 1981, og nu nærmer køernes bedste ven sig igen en rund dag. Agner Frederiksen fylder mandag 15. december 80 år, og selv om han officielt gik på pension sidste år og afmeldte sin virksomhed hos Told og Skat, så kan han stadig sit gamle håndværk - at beskære klove. - Nu gør jeg det kun ganske få gange og mest som hobby, fortæller den ældre herre, som af nogle af sine tidligere kunder bliver beskrevet som ”stille, rolig og stærk som en okse”. Og det er også den slags dyr, han i sit lange arbejdsliv har lagt om ikke arm med så i hvert fald ben, når han har sørget for, at dyrene fik klovene beskåret. I begyndelsen løftede han blot benet op, som når man skoer en hest. - Det var hårdt arbejde, så efterhånden fandt jeg ud af at lave et system med en talje, jeg kastede over bjælkerne i de gamle stalde, så jeg kunne hejse benet op, forklarer han. Men efterhånden byggede landmændene nye stalde, og her var ikke længere bjælker og lavt til loftet. Så derfor måtte Agner Frederiksen finde på et nyt system, og sammen med en smed, Richard Larsen, fik han lavet et stativ med en bøjle, som han nemt kan transportere med sig til gårdene på sin trailer. Stativet er ikke tungere, end han selv kan bære det, og det kan hurtigt og enkelt flyttes fra ko til ko, så arbejdet kan gøres uden at forstyrre dyrene mere end højst nødvendigt. - Han er altid så stille og rolig, og jeg tror aldrig, jeg har hørt ham skælde ud på dyrene, fortæller Birgit Christensen, Lille Skovsgaard. Hun og hendes mand, Niels Erik Christensen har hørt til Agner Frederiksens faste kundekreds i mange år. På deres gård på Torndalsvej er han kommet gennem tre generationer. Først hos bedstefaderen Marinus Christensen, så hos sønnen Svend Christensen og nu hos Niels Erik Christensen. - Jeg har flere kunder, hvor jeg er kommet i alle årene. Og på den måde kunne man jo følge med i familierne, fortæller Agner Frederiksen. Da han for snart 47 år siden begyndte at arbejde som klovbeskærer, var det fordi, han og hans hustru fik barn. Agner Frederiksen arbejdede som mælkekontrolassistent, da den lille familie blev til tre. De fik en datter, og ifølge Agner Frederiksens hustru var han ved at gå i panik ved tanken om at skulle forsørge en familie, så han skyndte sig på kursus på Landbohøjskolen og tog arbejde som klovbeskærer ved siden af jobbet som kontrolassistent. De to jobs kunne han passe samtidig, for arbejdsdagen som kontrolassistent begyndte ganske tidligt - ved malketide og ofte klokken halv fem. - Der var på det tidspunkt ikke nogle deciderede klovbeskærere, så jeg var lidt af en pioner på området. Men der var mange opdrættere her i området, som savnede en til at holde klovene, så der var nok at lave. Jeg har aldrig haft brug for at avertere, og i 17 år havde jeg begge jobs, fortæller Agner Frederiksen. Men i 70’erne blev der lavet blev der ændret på strukturen indenfor malkekontrollen, og der blev for mange assistenter. - Så holdt jeg, men der var ikke helt nok at lave som klovbeskærer, så jeg arbejdede også på bryggeriet i Hobro som chauffør, fortæller han videre. - Men på et tidspunkt steg mælkeydelse markant hos kvægene, og det medførte at de fik dårligere klove. Så fik jeg for alvor travlt, og havde i perioder mere arbejde end jeg kunne følge med til, siger Agner Frederiksen. Selv om han indimellem har måtte tage fat i nogle af de rigtig store dyr, så er han heldigvis aldrig kommet alvorligt til skade. - Jeg har aldrig haft problemer med de almindelige malkekvæg, men de fede racer som Simenthaler og Limousine - de er ikke sjove, siger han og kan fortælle om en gang han blev sparket lige i panden. - Jeg kørte da selv hjem efter jeg var blevet vasket lidt i hovedet, og jeg måtte lige en tur til lægen og blive limet. Men efter tre dage var jeg klar igen, fortæller han. Det gik også engang ud over benet, da en nervøs kvie af Limousine-racen sparkede ud, da hun skulle have klovene ordnet inden dyrskue. Agner Frederiksen har altid brugt den gammeldags metode til at beskære klove med - nemlig med en klovkniv. - Idag foregår det ofte ved, at man genner dyrene ind i boks og beskærer klovene med en maskine - nærmest en form for vinkelsliber, forklarer han. Den metode er han ikke meget for. - Man kan nemt komme til at tage for meget af eller gøre klovene for flade. Så døjer dyrene med at gå i et stykke tid efter de har fået beskåret klovene eller de bliver platfodede, lyder det fra den erfarne herre, som sjældent lader en chance gå fra sig til at diskutere landbrugets forhold. På sine ture rundt hos landmændene på egnen omkring Hobro var der da også tid til en kop kaffe, en snak og en cigar, når klovbeskæreren var færdig med sit arbejde. - Det var hyggeligt, og landbruget var dengang mere selvstændigt. I dag er det mere en industri, og besætningerne er blevet meget større end dengang. - Det er også derfor jeg besluttede at stoppe. Besætningerne er blevet alt for store til at jeg vil kunne klare det. - Og så har jeg vist også nået en alder, hvor jeg godt kan tillade mig at holde fri en gang imellem, ler den kommende 80-års fødselar, som skal fejre dagen med sin hustru, deres søn og datter samt deres familier.