Advokatvirksomhed

Han føler sig hjemme på solsiden UDVIKLING: Efter mere end tyve år som jurist forfulgte Henrik Calum drømmen om at bygge kvalitetshuse - helst ved vandet

Da Henrik Calum var en lille dreng på tre-fire år roede han rundt ofte i en jolle på knædybt Kattegat-vand ved Hals, hvor hans forældre havde sommerhus. Betingelsen var, at jollen lå for anker, men ankerkæde eller ej, vand kom til at fylde meget i Henrik Calums liv. Som stor dreng ræsede Henrik Calum rundt i sin flipper-jolle, nærmest et surfbræt med sejl, der kunne nå speedbådshastighed. Den kunne også vælte, men var man lidt behændig og kunne sit kram, så slap man tørskoet fra det ved at træde over på kølen, trække båden op - og så op på den igen. - Og det kan være vigtigt nok at komme tørskoet op, smiler Henrik Calum, som i dag er fyldt 49 år og har sit på det tørre. Han er manden bag Calum Ejendomsselskab, der er godt i gang med at forsyne Nordjylland med godt beliggende kvalitetsbyggeri. Starten gik med projekt Strandholm, 70 boliger på den gamle cementgrund i Lindholm, fortsatte med Høje Hasseris og byggerierne Sct. Knuds Erhvervspark i Hjørring Nordstrand, Høje Gug, Høje Nibe, Remisen i Skagen, Dianas Have og Villa Diana i Hasseris. Står det til Henrik Calum, så bliver det også til vandnært byggeri ved skudehavnen i Aalborg og et højhus ved Limfjordsbroen, men de projekter er politikerne i Aalborg ikke færdige med at tage stilling til. - Det ville ikke gøre noget, hvis Aalborg fik et lille arkitektonisk løft, og jeg vil ikke have noget imod at have sat dét fingeraftryk, siger han og glæder sig over, at flere af byggerierne er blevet præmieret for at være gode og smukke. Henrik Calum er egentlig advokat. Det blev han allerede som 22-årig - årets yngste - efter at have skyndt sig gennem jura-studiet i Århus. Skolegangen i Nørresundby og studielivet i Århus sagde ham ikke så meget. Det var virkeligheden, der trak. - Man hører så tit nogen sige, at studietiden var den lykkeligste tid. Det synes jeg egentlig ikke. Jeg havde mere lyst til at komme ud og komme i gang, siger han. Den unge jura-studerende var heller ikke som de andre. De lod håret gro, røg noget pot og gik på Tagskægget for at høre jazz. - Det var ikke lige mig, så jeg gik i garagen, siger Henrik Calum, der den dag i dag smiler ved tanken om den opvarmede garage, han var så heldig at have under den et-værelseslejlighed, han boede i som studerende. I garagen kunne den biltossede unge mand makke med den gamle Jaguar, han som 17-årig havde købt for sine konfirmationspenge og alt det, han havde kunnet spare op i årene efter. Det gjorde ham ikke noget, at han var anderledes end flertallet. Fyldte heller ikke særligt meget, men han nød det alligevel i fulde drag, da han efter halvandet år som advokatfuldmægtig i Silkeborg rejste til Californien for at studerede videre. Til USA med Rotary Dér - i mulighedernes land - følte han, der var plads. - Det var en af de allerbedste perioder i mit liv, siger Henrik Calum, der nød de åbne amerikanske døre, de umiddelbare amerikanere og den fraværende jantelov. - Det er nu ikke nær så galt herhjemme i dag, siger han, der dengang alligevel forsvarede og forklarede det Danmark, der i høj grad var på kant med USA. Det var et stipendiat fra Rotary, der havde givet Henrik Calum mulighed for at studere i Californien, og hans tilbagebetaling var, at han skulle fungere som en slags goodwill-ambassadør og holde foredrag i Rotary-klubber. Dér mødte han en opfattelse af, at Danmark var en slags socialistisk vasalstat til Sovjet. - Jeg synes jo ikke, det var så dårligt i Danmark, siger Henrik Calum og smiler: - Det gjorde det lidt lettere, at Schlüter-regeringen kom til, mens jeg var derovre. Den unge dansker kunne godt lide mødet med mennesker fra alle andre dele af verden, og generelt den amerikanske holdning. Han fandt sig også fint til rette med, at vejen til Californien gik over et par måneders ophold i Georgia, hvor Rotary havde en skole, hvor man lærte, hvad Henrik Calum kalder ¿at begå sig¿ og ¿helt basal opdragelse¿. Begreber der ikke lige var længst fremme på agendaen i Danmark på det tidspunkt. - Det var det slet ikke, måske også derfor, det påvirkede mig så dybt. Jeg synes, det var super, og meget, meget spændende, siger Henrik Calum, der fik næret sin passion for USA blandt andet af at deltage i en storstilet militærbegravelse. Et sceneri, han betegner som helt uhørt i Danmark på det tidspunkt. Passionen førte blandt andet til en mangeårig indsats i Rebild-selskabet, hvor han har været vicepræsident, bestyrelsesmedlem og scenemester med ansvar for den praktiske afvikling af 4. juli-arrangementet i Rebild Bakker. Far og søn - Men jeg har aldrig brudt mig om amerikansk kultur ... eller rettere manglen på samme, for de har jo ikke meget kultur. Ingen sans for æstetik. Det kan man jo også ofte se på deres påklædning og arkitektur, siger Henrik Calum, der egentlig ikke ved, hvor hans egen æstetiske sans udspringer fra. Det var nu ikke det, der fik ham til at rejse hjem igen. Faktisk var han slet ikke sikker på, at han ville hjem igen, men så blev hans far syg, og beslutningen om, hvorvidt han ville indgå i faderens firma skulle tages. - Hvis ikke det var sket, så kunne jeg let være blevet hængende, siger Henrik Calum, der altså tog hjem. Egentlig hedder han også Nielsen efter sin far, Børge Nielsen, der var en fremtrædende aalborgensisk advokat, der ikke mindst gjorde sig som forsvarsadvokat. - Han var suveræn. En dygtig advokat med en meget høj etik og moral, lyder Henrik Calums karakteristik af faderen. - Og ikke så let at leve op til, siger han og funderer over, hvordan det gav sig udtryk og hvordan han tacklede det. Det var ikke noget, han og faderen talte om. - Det var ikke så enkelt ... men man er nødt til at have sin egen facon på tingene, siger Henrik Calum, der altså valgte en anden juridisk vej end faderen, der ¿mere var en rigtig advokat, som tog alle folks problemer til sig og tænkte over dem morgen, middag og aften¿. - Jeg havde en lidt anden tilgang til det. Jeg havde mere lyst til at være forretningsadvokat, siger Henrik Calum og tilføjer: - Det kan også godt være, at jeg ikke var så god til de sager, der handlede om alvorlige menneskelige problemer. Henrik Calum havde svært ved at lægge problemerne fra sig, og hvad enten det skyldtes, at han er et følsomt gemyt, eller at hans lyst til forretningsjuraen bare var større, så blev det den vej, han tog. Og så dog. Til kamp for småsparere Ved et tilfælde blev han advokat for de mange kunder, der kom i klemme, da Himmerlandsbanken i Hobro krakkede i 1993. - Det var en tragisk sag for de mennesker, det gik ud over, selv om de fik den oprejsning, at de fik ret til sidst. - Det var typisk ældre mennesker, der havde sat deres sparepenge i obligationer, og i den alderdom, hvor de skulle have haft glæde af deres penge, da havde de dem ikke, siger Henrik Calum, der skulle komme til at bakse med sagen i 12 år, inden Højesteret - på linje med både byret og landsret - gav bankkunderne ret. - Det var helt galimatias og egentlig uantageligt, at en retssag kan tage så lang tid og skal igennem tre retsinstanser, ryster Henrik Calum på hovedet. Han kalder både tragisk og spændende, og som kom til at fylde ganske meget - også nogle gange for meget. - Det var på kanten af, hvad der var sjovt, siger Henrik Calum, der dog blev ved til den nogenlunde lykkelige ende for dem, der kom i klemme. - De havde jo mere brug for en forretningsadvokat end for en almindelig familieadvokat, der ikke er vant til at læse bankregnskaber og at se, om de er sminkede eller ej. Sagen var karrieremæssigt en - om end langstrakt - parentes for Henrik Calum, der i dag har sagt farvel til advokatbranchen og helliger sig Calum Ejendomsselskab. For klog, sagde far En del af forklaringen skal hentes i Henrik Calums ungdom, hvor han gik og drømte om at blive tømrer. Om at gøre noget med sine hænder. Men hans far rådede ham fra det. ¿Du er for klog, du ender alligevel med at sidde og regne tilbud ud eller have med personale og administration at gøre¿, sagde faderen, der syntes, at sønnen hellere skulle tage en akademisk uddannelse. Logikken gik ind hos unge Henrik, men trangen til at bygge var latent. I 1993 var Henrik Calum på biltur sammen med sin hustru Lone, som han havde mødt på advokatkontoret, og et vennepar. De to mænd sad på bagsædet og delte et par øl, kikkede i Aalborg Stiftstidende og fik øje på, at herregården Krastrup var til salg. Øjeblikke efter var bilen på vej mod Nibe. Annoncen havde trukket mange andre af sted til herregården, men Lone og Henrik Calum nåede aldrig længere end til voldgraven. - Det her køber vi, sagde de til hinanden, og så begyndte et mangeårigt slid for at få revet ned og bygget op, indtil Krastrup fremstod, som den fortjente. Med på bølgen - Der lærte jeg, at jeg godt kan lidt selv med mine hænder, og der startede interessen for gamle bygninger og håndværk, siger Henrik Calum, der sammen med en partner købte Royal-ejendommen på havnen Nørresundby, et tidligere hotel, der i dag er bygget om til boliger. Det var i god familietradition at erhverve sig en udlejningsejendom, og Royal blev kun den første af mange. Tiderne var nådige over for dem, der investerede i de rette ejendomme, og den ejendoms-portefølje Henrik Calum byggede op gennem 1990¿erne er grundlaget for hans forretning i dag. - Jeg kom med på prisstigningsbølgen. De ejendomme, jeg havde, gav det nødvendige kapitalgrundlag, konstaterer han i dag. Henrik Calum sprang dog ikke ud i det uden videre, oveni kapitalen blev lagt de erfaringer, han havde erhvervet sig gennem at rådgive andre udviklere - eller develop¿er, som Henrik Calum synes, det hedder. I flere år arbejdede han som advokat om dagen og developer om aftenen. Det var selvfølgelig uholdbart, for Henrik Calum var også blevet far til Caroline, som i dag er 11 år. Men der var flere gode grunde: - Alle mennesker har godt af at prøve noget nyt. - Du yder den mest professionelle indsats for det, du interesser dig mest for, og jeg opfatter mig selv som forretningsmand, siger Henrik Calum der blev mere og mere fanget af byggeprojekterne, der bedre end de fleste tåler at kunne kalde sig eksklusive. Henrik Calum satser på kvalitet. Fordi han har muligheden for at gøre det. Fordi han interesserer sig for kvalitet. Fordi det er godt købmandskab. En lille smule stolt Det betyder, at man kan være sikker på, at der tænkt grundigt over beliggenheden, når man står over for et Calum-projekt. Det kan betyde, at projekterne - for eksempel Nibe-projektet - bliver en torn i øjet på naturelskere og en udfordring for myndighederne. - Jeg plejer at sige, at hvis der kommer indsigelser, så er vi på rette spor, smiler Henrik Calum og skynder sig at sige, at han ikke tror, at indsigelserne ville være kommet, hvis man havde set, hvad det var for et projekt, der var på vej. Det er nemlig vigtigt for Henrik Calum, at det, han bygger, klæ¿r landskabet, og det ligger ham så meget på sinde, at han ikke er bleg for at ringe på hos en køber, hvis vedkommende har sat eksempelvis en markise op, som misklæder byggeriet. Og at der er regnet både indretningsarkitekt og landskabs/havearkitekt ind i prisen for de typehuse, Calum Classic, der i første omgang er undervejs i Aars. Til gengæld har køberne af en Calum-ejendom den sikkerhed, at boligen eller kontoret lever op til det krav, Henrik Calum stiller som en betingelse til sine projekter: Om han selv kan tænke sig at bo eller arbejde der. Resultatet er, at Henrik Calum er ¿en lille smule stolt¿, når han kører en tur og viser sin byggerier frem. Forretningsmæssigt betegner han sig selv om forsigtig. Det er vigtig for ham, at ingen brænder fingrene ved at lave forretninger sammen med ham, og han glæder sig over, at det ikke er sket endnu. Prisen, og den betaler Henrik Calum gerne, er, at han lader projekter gå sin næse forbi, hvis risikoen er stor, selv om det ofte hænger sammen med chancen for rigtig store gevinster. - Men du løber jo også risici på andres vegne, siger Henrik Calum og priser sig igen lykkelig for, at markedet har været der for den slags byggeri, han gerne vil lave, mens han har været i branchen. - Leverer du kvalitet, så går det sjældent helt galt, siger han. Kvalitet har som nævnt meget med beliggenhed at gøre. Og beliggenhed har især de seneste år haft meget med vand at gøre, og dét passer Henrik Calum fint. For han har noget med vand. Noget, der har hængt ved lige tilbage fra den forankrede jolle i Kattegat. Noget, der svært at forklare, men han følte det, som han var kommet hjem, da han og familien fik mulighed for at købe en ejendom ud til Limfjorden lige vest for Hals. Eller ikke bare en ejendom - dén ejendom, som Henrik Calum for mange år siden havde udset sig som drømmestedet. Hjemme på solsiden af fjorden. Dér vender verden rigtig - Henrik Calum vænnede sig i Californien ikke til, at havet lå mod vest - og der er der mulighed for at sejle direkte ud i fjorden, hvad enten det er i den store 33 fods motorbåd eller i sejlbåd. Hvad enten altså det er for at nyde tilværelsen på vandet, eller for at nyde at sejle. - Der skal faktisk helst være vand ved alt, hvad jeg laver. Det har en beroligende effekt. Der er ikke noget, der klarer tankerne, som at se ud over vand. Det er den bedste kilde til kreativitet. Hvis jeg har et eller andet problem, så går jeg en tur ved vandet, og så pladask, så har jeg en løsning. - Og så synes jeg også, at vand er pænt. Det er ikke den store filosofi: Jeg kan bare godt lide at kikke på vandet, siger Henrik Calum, der i øvrigt formåede at få selv byggeriet i Hjørring til at ligge i hvert fald en smule ved vandet. Man gravede simpelthen nogle søer i området. Ejendommen ved Hals giver dog også Henrik Calum mulighed for at dyrke en anden stor passion: At gå på jagt. For Henrik Calum er det ikke så vigtigt, om han skyder noget, som at komme ud i naturen. På jagt. Ved ejendommen i Hals har han sammen med en landskabsarkitekt - ved at plante træer og buske, der springer tidligt ud og plante andre, der fælder deres løv sent - skabt et område, hvor den grønne sæson er forlænget mest muligt. Når man nu kan. - Lidt æstetik, smiler han. Op med ankeret Og fik man lejlighed til at se Henrik Calums kalender, så vil det vise sig, at en travl forretningsmand ved at udvise rettidig omhu godt kan få lagt mange møder i oktober og december, så der i vid udstrækning er tid til at gå på jagt i november. Når man nu kan. Sit håndelag bruger Henrik Calum på at makke med sin Jaguar, der nu er blevet til en lille halv snes klassiske biler, og så er der for nyligt kommet en ny skik til i hjemmet. Opfordringen fra skolelæreren om at læse med børnene, blev hjemme hos Calums til, at man i dag efter aftensmaden har en halv times tid uden andre påvirkninger udefra end dem, der står i bøgerne. - Det, synes vi alle sammen, er dejligt, siger Henrik Calum, der selv tidligere var ham, der straks tændte fjernsyn eller computer. - Rigtigt dejligt faktisk med en time til eftertænksomhed, siger Henrik Calum, der hvis han endelig skal brokke sig over noget, ærgrer sig over, at det ikke er blevet til så mange ture i motorbåden, som meningen var, da den op til den forgangne sæson blev kørt hjem fra Spaniens solkyst, hvor hans forældre har hus. - Der er jo dét med klimaet, smiler Henrik Calum og fortæller, at en af hans bedste venner - fra tiden i Californien - kvier sig ved at besøge Danmark på grund af vejret. Så måske skal motorbåden tilbage til syden, for ud på vandet skal Henrik Calum, der i øvrigt fra fem-seks års alderen hev jollens anker op, når han så sit snit til det. - Jeg kunne jo hurtigt smide det ud igen, hvis far kom i nærheden, smiler han.{