Han har altid haft antennerne ude

Foreningsformand fejrer 25 år med kabler og antenner

GUG:- Jeg aner ikke, hvor jeg har fået tiden fra. Men det har kostet utroligt megen tid. Da foreningen startede, tog vi den billigste entreprenør. Det gik ikke, så vi måtte sige ham op. - Dét slagsmål var ikke behageligt, og formanden står altid for skud. Det kostede søvnløse nætter og et ægteskab. Men var vi fortsat med den første entreprenør, havde vi været i samme situation som alle mulige andre foreninger, hvor entreprenøren ejer nettet og medlemmerne kun har brugsretten. Så er det sagt. Af blikkenslager Niels Christensen, der i dag kan fejre 25 års jubilæum som formand for Gug-Visse-Dall Antenneforening. Og det gør han så. Ikke uventet ved at passe sit arbejde som den ildsjæl og fremtidsrettede købmand, som han altid har været. For det kan godt være, at Niels Christensen (døbt Niels Poul Haack Christensen) er uddannet blikkenslager hos sin far, Karl Christensen & Co., og han har da også drevet egen virksomhed, men det varede kun frem til 1986-87, da han fik alt for travlt med at sælge og etablere tilslutninger til en antenneforening, der bliver ved med at slå sine egne rekorder. Og sætte standarder inden for branchen. Særligt tydelig for andre blev Gug-Visse-Dall Antenneforening, da den store, markante mast blev rejst på Kongshøj i 1976, og allerede i 1978-79 henvendte borgere fra Skalborg sig for at blive tilsluttet. Det blev bakket op af kommunen, som ikke ønskede, at et privat firma skulle stå for udbygningen af kabel-tv. Ret hurtigt efter kom Svenstrup, Skalborg, Drastrup, Frejlev, Godthåb og Ferslev til om et anlæg, der kunne transmittere Danmarks Radio og Sverige 1 og 2. Samt Norge i tilfælde af godt vejr. Men for antenneforeningen - og måske specielt formanden - har det altid handlet om at komme videre. Og tilbyde mere. Så da lokale fagforeninger, A-pressen og AOF skabte en lokal-tv-station, TV Aalborg, fik GVD den med som sin femte kanal. Dyr serie hos GVD Ellers blev foreningen først i 80'erne især kendt for tv-serien "Europa i flammer", som DR ikke ønskede at købe, fordi den var for dyr. Niels Christensens bror foreslog drillende, at foreningen selv kunne købe den. Og sådan blev det efter forhandlinger med Nordisk Film. Af foreningen fik formanden 5000 kr., resten skaffede han via sponsorer og et husstandsomdelt blad i hele Aalborg. Og selv om serien kostede 150.000 kr. i dagens penge, endte foreningen med at gå ud af året med sin første pæne formue på lidt over en million kroner. Senere fulgte serien om den franske havbiolog Jacques Coustau, og gennem kontakter hos Nordisk Film fik foreningen fingre i programmer fra den daværende lokal-tv-station i hovedstaden, Weekend-TV. Hertil kom egne produktioner, i første række lokalhistoriske programmer, "Gadespejlet", produceret af journalist Ole Bergh, nu afdøde fotograf Jess Jessen og Niels Christensen selv og sponsoreret af det lokale erhvervsliv Ond hybridslange Og var foreningen og formanden ikke kendt i forvejen, blev den og han det gennem en nøje udtænkt kampagne for at få brudt et monopol, som telefonselskaberne havde på at vise satellit-tv i Danmark. Ved at kontakte andre foreninger og private firmaer i branchen fik han skabt en interessegruppe, SANA, Sammenslutningen af Nordjyske Antenneforeninger, som senere er blevet en kredsforening under landsforeningen FDA, Forenede Danske Antenneanlæg. En annonce, der viste "den onde hybridslange" - en henvisning til telefonselskabernes hybridnet med satellit-tv - skabte voldsom debat om satellit-tv-monopolet, og den blev kun forstærket i 1988-89 af "den ulovlige juleaktion", hvor antenneforeningerne tog for sig af satellit-tv-tilbud. Efter få måneder måtte Folketinget kapitulere over for et folkeligt pres om at få monopolet brudt. Senere fulgte monopolbruddet på produktion og transmission af tv og radio. Gennem sin plads i Telestyrelsens Kontaktudvalg fandt Niels Christensen ud af, at der eksisterede frekvenser, som antenneforeninger godt kunne bruge til endnu flere tv-programmer, og lokalt har flere såkaldt feltforsøg ført til en større økonomisk investering i antenneanlægget. Og ifølge Niels Christensen bliver antenneforeningerne i princippet aldrig færdige med at udbygge, for inden for en overskuelig fremtid kommer digital-tv, "og så bliver der flere hundrede nye kanaler". Internet vigtigst For Niels Christensen er den vigtigste milepæl i dag internettet, som han ser som en uhyre vigtig del af børnenes fremtid, for "hvis netværkssamfundet får så stor betydning, som alle siger, har vi gjort det rigtige. For fem-syv år siden havde svaret nok været et andet". I dag har Gug-Visse-Dall Antenneforening - igen - taget forskud på fremtiden ved at runde 40 procent opkoblinger på internet, det højeste i Danmark, og er samtidig godt i gang med såkaldt IP-telefoni, så alle medlemmer med internet kan tale gratis sammen. - Bemærk at hos os betaler tv-seerne ikke for dem, der bruger Internet og telefoni. De betaler for sig selv. Alligevel er vores tilbud både billigere og bedre end det meste, man ser på markedet. Og det skyldes altså ikke noget meget specielt udstyr, men er simpelthen, fordi vi ikke behøver at drive foreningen ligesom et teleselskab, der må og skal give det størst mulige overskud til sine aktionærer, bemærker Niels Christensen, som dermed lader foreningen leve op til sit sædvanlige motto: "Flest mulige tilbud til flest mulige medlemmer - til lavesy mulig pris". Faktisk udgør foreningen i dag Europas største private IP-netværk, en alt-i-ét-løsning, som tilbyder en samlet løsning på såvel privat som erhvervs-kommunikation. Med teknologien kan foreningen leveret sin meget store pakke af indhold via antennekablet. Pakken består for medlemmer, der vælger opkobling til Internet, af bl.a. gratis lokaltelefoni, næsten frit forbrug af bredbånds Internet, gratis e-mail, gratis hjemmesider, gratis lokal tast-selv-tv, webcast og infokanal foruden naturligvis et væld af tv- og radiokanaler m.m. Hertil kommer et endnu ukendt antal tjenester bl.a. til fremtidens intelligente huse. Tak for stor hjælp fra freelance-journalist Peter Oldenburg til denne artikel.