Han har brugt alle sine livliner

Lars Vinther Thomsen var oppe på 80-90 genstande om dagen

Selvmord 29. september 2002 08:00

HJØRRING: Lars Vinther Thomsen har brugt alle sine livliner. Ægteskabet røg sig en tur, han har været igennem selvmordsforsøg, og han har været indlagt flere gange på enten statshospital eller psykiatrisk sygehus. Han siger selv, at han ikke én gang til kan hive sig op fra bundlinjen. Men han regner det også for givet, at det ikke sker. Redningen kom fra Gud. Den største dag i hans liv fandt sted 19. august sidste år, da han lod sig voksendøbe i baptistkirken i Hjørring. Men forinden var gået et par år, hvor han var i tvivl. Hvem var denne Gud? Og var det nu okay at lade sig døbe? For det var han jo blevet som ganske lille. I dag kan Lars Vinther Thomsen sidde på en stol og kigge folk i øjnene. Det kunne han ikke før. Hans selvværd var væk. Kun når han havde fået noget at drikke, følte han sig ovenpå. Her var han en tyran. Han ville bestemme, hvad hans kone skulle have på af tøj, når de skulle i byen. Han kunne også finde på at begå tyveri. I det hele taget var han fuldstændig ligeglad med, hvordan han gebærdede sig. Mange små skarpe Det eneste, der stod i hovedet på ham, var sprutten. Mange gange var han oppe på 80-90 genstande om dagen. Det var de små skarpe, han skyllede ned til sin efterhånden store lever, der var begyndt at tage alvorlig skade efter 25 års drikkeri. Allerede i skoletiden begyndte det, og efterhånden tog drikkeriet en sådan form, at han slet ikke kunne styre trangen. Det er nemlig den, der er så svær at få bugt med. Selv kalder han sig i dag for aktiv alkoholiker, og i flere år har han været medlem af Anonyme Alkoholikere. Selv om han er tørtlagt, tør han ikke andet end at deltage i møderne ét par gange om ugen. Hans tese er, at hvis man ikke til stadighed bearbejder trangen til at drikke, kan den nemt komme tilbage. - Sådan er det at være tidligere alkoholiker siger han, der også glæder sig over fællesskabet i Anonyme Alkoholikere: - Mange af dem jeg kendte, er døde af druk. Det sker for rigtig mange alkoholikere, at de begår selvmord. Jeg har også selv været igennem møllen, og det er vel lidt af et under, at jeg sidder her i dag. Lars Vinther Thomsen vil ikke fortælle mere om selvmordsforsøget end det her. Så det må stå i vinden, om hvor mange gange - og hvordan han forsøgte sig. Men det var hårdt, lader han skinne igennem. Proppen i Han omtaler sin fødselsdag som den dag, han satte proppen i flasken. Det var i foråret 1999, og den er langt vigtigere end hans rigtige fødselsdag, som der har været 47 af. Nogle måneder efter kom hans ven Jens Peter og spurgte, om han ikke ville med til Alpka-kurset i baptistkirken. Det er et kursus, der også henvender sig til mennesker, der enten er eller har været ude i store menneskelige problemer. Jens Peter havde læst en annonce i avisen og mente, det var et kursus, der var værd at melde sig til: Lars Vinther Thomsen tænkte ved sig selv, at det ikke var noget for ham. Han var jo opdraget med kristendommen, selv om det ingenting sagde ham. Alligevel tog han med. Da han trådte ind i kirken, tænkte han ved sig selv: "Her hører jeg ikke hjemme". Og han havde lyst til at gå igen. Men da han kendte tre-fire andre, blev han - Men jeg var meget fordømmende og intolerant over for det, der blev sagt. Ligesom jeg havde svært ved at forstå mange af ordene. - Men da min kammerat Jens Peter mente, jeg skulle give det en chance, besluttede jeg mig også for at møde op næste gang, men det gik ikke meget bedre. Jeg blev dog enig med mig selv om, at den varme mad var ganske god. Glad igen - Men tredje gang skete der noget. Da jeg vågnede op næste morgen, følte jeg en vidunderlig fred. Jeg havde ingen tanker om mig fortid, og jeg havde ingen skyldfølelse. Jeg er ganske sikker på, at Gud greb ind i mit liv. Det var jeg ikke overbevist om dengang, men det blev jeg senere. - Det er svært at forklare, det skal opleves, men jeg kunne mærke, jeg blev glad igen, selv om jeg fortsat havde problemer med mit selvværd, siger Lars Vinther Thomsen, der de kommende to vintre fulgte et par andre kurser. - Det, at jeg sagde ja til Gud skyldtes det kærlige fællesskab, der fandtes i menigheden. Jeg vidste på det tidspunkt ikke hvad kærlighed var, men det er jo at drage omsorg for andre og være venlig. - Da jeg blev døbt den 19. august sidste år, følte jeg en slags eufori. Fra morgenstunden var jeg nervøs over for det, der skulle foregå. Og i virkeligheden satte jeg spørgsmålstegn ved, om det nu også var det rigtige, jeg gjorde. Var det nødvendigt at blive døbt igen, når jeg var barnedøbt? Tilgivelse - Men efter alle de år med druk var jeg væk fra Jesus. Og jeg følte, jeg godt ville sige ja til ham igen, siger Lars Vinther Thomsen, der på spørgsmålet om, hvorfor han træder frem for offentligheden, siger: - Jeg vil gerne promovere Alpha-navnet, for det har givet mig tryghed og vished for, at jeg ikke er fortabt. - Jeg kom med det mål i dag ikke at fortælle om mig selv, for det er ikke det vigtige. Det er Gud, der har gjort mig til det menneske, jeg er i dag, siger Lars Vinther Thomsen, der føler, at Gud har tilgivet ham fortidens mange synder.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...