Hospitaler

Han kender jo forholdene heroppe

Det er ikke altid let at være både minister og lokal folkevalgt, når store lokale spørgsmål skal afgøres

NORDJYLLAND:Lene Espersen og Jakob Axel Nielsen er ministre for hele Danmark - men dermed også for Nordjylland. De kommende uger byder på flere store politiske beslutninger, hvor de to nordjyske medlemmer af regeringen står i enhver ministers dilemma: De er sig fuldt bevidst, at de ikke skal kunne kritiseres for at give lokalområdet, hvor de er valgt, positiv særbehandling. Omvendt ved de, at deres egne vælgere vil have svært ved at forstå, at det ligefrem skulle være en ulempe, at en given politisk beslutning er truffet med en folkevalgt fra deres egn ved bordet. Lene Espersen er med sit avancement til vicestatsminister og politisk leder tilmed nu i den situation, at hendes muligheder for at påvirke i hvert fald de andre konservatives ministres dispositioner er forøget. Det er en mulighed, hun givetvis - og fornuftigt nok - ikke benytter i tide og utide. Men der er sager, hvor de 27.457 nordjyder, der i 2007 stemte personligt på folketingskandidaten Lene Espersen, nok vil have svært ved at acceptere, at ministeren og partiformanden af samme navn blander sig helt udenom. Én af de sager rejste Lene Espersen selv i valgkampen op til det seneste folketingsvalg. Og dagen efter valget stod hun ved sit løfte fra valgkampen, da denne avis spurgte hende og hendes 19 nyvalgte nordjyske MF-kolleger, hvad de ville love nordjyderne at gøre i det ny folketing. Lene Espersen svarede blandt andet, at "Jakob Axel og jeg er enige om, at i den kommende valgperiode skal der træffes aftale om en tredje Limfjordsforbindelse". Ikke de andres skyld Trafikordførerne i Folketinget er godt i gang med at forhandle en ny trafikplan på plads. Den, der indtil nu mest klart har afvist at træffe nogen beslutning om en ny fjordforbindelse i denne ombæring, er transportminister Lars Barfoed - der som bekendt er konservativ. I regeringens forhandlingsudspil (som man må antage ikke er Lars Barfoeds værk alene) var der end ikke afsat penge til at færdiggøre dén VVM-redegørelse, der er en forudsætning for - nu eller senere - at træffe en beslutning. Ministeren henholder sig til, at kloge folk har peget på, at den nuværende tunnel kan levetidsforlænges ved at styre trafikken bedre og lave et tredje nordgående spor nord for tunnelen. Hvis udgangen bliver et forlig uden en tredje Limfjordsforbindelse, kan transportministeren vanskeligt skyde skylden på de andre partier, han forhandler med. For indtil flere - deriblandt ikke mindst regeringens faste støtteparti - taler stærkt for at afsætte penge til forbindelsen i den aftale, der snart skulle blive færdig. I så fald kan det blive en ikke helt let opgave for folketingsmedlem - hvad hun jo stadig er - Lene Espersen at forklare sine vælgere, at trods sin position i regeringen og partiet kunne hun ikke få dette igennem. Penge inden 10 år Når Lene Espersen i 2007 refererede til, at hun "og Jakob Axel" var enige, skyldes det, at sidstnævnte dengang endnu var transportminister. Og med den kasket på hovedet sagde han halvanden måned før valget: - Jeg kender jo forholdene heroppe. Efter min mening er det afgørende, at de første penge til en ny Limfjordsforbindelse er afsat inden for 10 år. I dag er Jakob Axel Nielsen sundhedsminister og kan ikke på samme måde som sin partiformand intervenere på andre ministres områder. Til gengæld ligger der foran ham i hans eget ministerium en række afgørelser, som også vil få stor betydning for Nordjylland. Og ligesom da han i sin tid kommenterede en tredje Limfjordsforbindelse, gælder det for ham også her, at han "kender jo forholdene heroppe". Med barndom og ungdom i Hadsund og domicil i de seneste år i Aalborg. Det spørgsmål, han i første omgang sammen med finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) i morgen kl. 14 offentliggør regeringens holdning til, er, om det er fornuftigt at satse et antal milliarder på at cementere, at centrum for Nordjyllands sygehusvæsen ligger ved Hobrovej i Aalborg. Mens meningerne lokalt om en tredje Limfjordsforbindelse er delte, er det - at dømme ud fra den offentlige debat om sagen - et stort set enigt kor af byrådsmedlemmer, regionspolitikere, borgere og andre, der mener, at dén løsning vil være tæt på galimatias. I de seneste uger har en konsulentrapport, som Region Nordjylland i hast bestilte hos konsulentfirmaet Cowi, sat fokus på netop de trafikmæssige konsekvenser af at vælge at samle Aalborgs sygehusfunktioner omkring Sygehus Syd: Fordi sygehuset skal være i drift samtidig med byggeriet, vil byggeperioden strække sig over hele 22 år - en stor del af tiden med markante trafikale konsekvenser for en af Aalborgs hovedindfaldsveje. Et nybyggeri i Aalborg Øst kunne laves på otte år. Signal ikke opfanget Netop de trafikale konsekvenser indgik ikke med nogen videre tyngde i Region Nordjyllands ellers omfattende materiale, som et ekspertudvalg - det såkaldte Erik Juhl-udvalg - blev bedt om at vurdere, efter at regionsrådet i maj 2007 vedtog sygehusplanen. Fra centralt hold blev regionens ledelse, længe før Erik Juhl-udvalget satte sit sidste punktum, angiveligt hvisket i øret, at dét med den manglende beskrivelse af trafikforholdene var en mangel, som burde udbedres. Måske blev signalet ikke taget tilstrækkeligt alvorligt? Måske slet ikke fanget? Til undren for budskabets afsender skete der i hvert fald ikke mere. Ikke før Juhl-udvalget var kommet med sine anbefalinger - og havde afvist tanken om et helt nyt sygehus i Aalborg Syd. Da kom der skred i tingene, og regionen bestilte sporenstregs den nævnte rapport om de trafikale konsekvenser. På et møde i forgårs bragte regionen andre argumenter på bane - heriblandt at der er store rationaliseringsmuligheder ved et nyt sygehus. Sundhedsministeren signalerer i dag i NORDJYSKE, at kan regionen dokumentere sidstnævnte, tror han stadig, det ender med et nyt sygehus i Aalborg Øst. Bag lukkede døre Signalet gør, at der endnu ikke sættes punktum i en indtil videre ganske usædvanlig beslutningsproces, hvor det ikke har været lysende klart for borgerne - og måske heller ikke for politikerne? - hvem der reelt sad med afgørelsen. Da regionsrådet i 2006 og 2007 spurgte borgerne til råds, troede de fleste vel, at de regionspolitikere, de stilede deres synspunkter til, var dem, der havde afgørelsen. Det var det langt fra. Afgørelsen, truffet i et åbent regionsrådsmøde, er siden vendt og drejet - bag lukkede døre - af først eksperter og siden af regeringen alene og sammen med organisationen Danske Regioner. Det fordrer ikke den store indsigt at spå om, i hvilken retning dette kan tænkes at påvirke lysten til at engagere sig, næste gang regionsrådet spørger borgerne til råds. Til gengæld synes processens anden del - åben eller lukket - at have frembragt et mere kvalificeret grundlag for de endelige beslutninger. Men fordi dørene ikke har været så åbne, er der elementer, offentligheden ikke kender til. Når regeringen i morgen meddeler, at der er 3,2 mia. kr. til at udbygge Aalborg Sygehus Syd, kan den med sandheden i behold sige, at den dermed følger Erik Juhl-udvalgets indstilling. Men den følger angiveligt ikke Erik Juhls indstilling. For flere kilder siger, at det ikke var et enigt udvalg, der fandt, at i Nordjylland var en udbygning omkring Sygehus Syd bedst. Formanden selv var tilhænger af et nybyggeri i Aalborg Øst - den løsning, sundhedsministeren siger, at han tror, det ender med. 22 svære år At ministeren - når nu han kender forholdene heroppe - alligevel lægger navn til et udspil, der officielt peger på en udbygning af Sygehus Syd, kan godt undre. Bag det ligger formentlig dels, at nogle i regeringen ikke regner regionerne for alverden og hellere selv vil bestemme, dels, at man er bekymret for, hvad der kan ske, hvis man ikke i udgangspunktet følger sit eget ekspertudvalgs indstilling, men genåbner hele diskussionen. Bolden havner nu - for de nordjyske projekters vedkommende - hos politikerne i Region Nordjylland. Hvis de i regeringen, der har det afgørende ord, ikke mener, at Region Nordjylland leverer tilstrækkelig dokumentation for det fornuftige i Aalborg Øst-modellen, går Jakob Axel Nielsen 22 svære år i møde. Så vil han frem til sin 63-års-fødselsdag skulle forklare, hvorfor han var med til at beslutte, at regionens hovedsygehus skulle være en konstant byggeplads. Selv om han kendte forholdene heroppe.