Han lader sig ikke styre af ydre succes

HJØRRING:Ole Tersløse er en kunstner, der møder større og større anerkendelse for sin helt særlige kunstform med at skabe computer-genererede billeder.

For tiden er han aktuel på kunstcentret Rønnebæksholm i Næstved med værker på udstillingen ”Efter surrealismen” sammen med blandt andre Wilhelm Freddie, Poul Anker Bech og Hans Henrik Lerfeldt.

Sidste år var han en del af ”Sådan set - romantik i dansk nutidskunst”, og han har også vist sine billeder side om side med fotograf Kirsten Kleins landskabsfotografi i udstillingen ”Dialog” på Utzon Center i Aalborg.

Blot for at nævne nogle få af Tersløses mange udstillingsaktiviteter.

I fjor blev han medlem af kunstnersammenslutningen Vrå-udstillingen, og for nogle måneder siden bragte det velanskrevne danske ”Magasinet Kunst” et portræt af den 41-årige kunstner, mens han også har fået anerkendende omtale i ”Kunstmagasinet Janus”.

Og - ikke mindst - så udsmykkede han i 2011 byrådssalen i Brønderslev i anledning af købstadsjubilæet.

Skridt for skridt

- Selvfølgelig betyder anerkendelsen meget, og siden jeg blev færdig på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2000 har der løbende været små gennembrud, siger Ole Tersløse og tilføjer:

- Det er jo kommet lidt efter lidt. Derfor synes jeg også, at det er så fjollet, når folk nu om dage taler om, at kunstnere kan have et hit, ligesom rockmusikere, som om det hele skal passe ind i en popkulturs forestillingsverden.

- Det pudsige er, at sådan er det absolut ikke. For at blive kunstner er det den gammeldags metode med at blive ved med at arbejde og stille og roligt bygge en karriere op. Det er virkelig det lange seje træk, det handler om, fastslår kunstneren, der bor i Hjørring.

Han mener, at man skal være meget forsigtig med at lade ydre succes styre kunstnerlivet.

- Som verden ser ud i dag, er der ikke længere nogen avantgarde. Der er ikke nogen bestemt isme, og der er jo ikke nogen af dem, der har noget med kunst at gøre, som vil kunne definere, hvad det går ud på. Én kunsthistoriker synes måske, at man laver god kunst, en anden at det er noget skidt.

- Så man er prisgivet, hvis man skal ligge under for, hvad andre folk synes om ens ting.

- Det, der driver mig og holder mig fast i at lave kunst, er, at jeg simpelthen ikke kan lade være. Hvis jeg er væk fra det en dags tid, så begynder jeg bare at lave kunst igen, fortæller billedskaberen.

Han er født i Hjørring, og opvokset på et nedlagt landbrug, Koldbro Mølle, i Østervrå, med en far, der var dyrlæge, en mor, der først var hjemmegående og senere blev skolesekretær, samt en storebror. Skoletiden foregik i den lokale skole, mens han blev student fra Brønderslev Gymnasium.

- Som barn var jeg en enspænder, og jeg tegnede og malede meget. Jeg har altid haft rum omkring mig og plads til min fantasi. Hvis der havde været en masse aktiviteter, som jeg skulle deltage i, så kan jeg godt forestille mig, at jeg ikke var endt som kunstner. Men jeg fik lov til at lave det, der var interessant for mig, understreger Ole Tersløse.

Farfar var også kunstner

Kunstnertilværelsen var ikke uvant i familien, da hans farfar var kunstmaleren Anders Christian Tersløse.

- Men jeg har også altid været meget bogligt orienteret, så min familie regnede nok som udgangspunkt med, at jeg skulle have en universitetsuddannelse. Derfor begyndte jeg at læse dansk på Aarhus Universitet og siden kunsthistorie, forklarer den 41-årige.

Det endte dog med, at han efter at have studeret kunsthistorie i et år, søgte optagelse på kunstakademiet i København, hvor han blev optaget i 1993. Faktisk var han debuteret på Kunstnernes Påskeudstilling i Aarhus året før, og i 1993 havde han sin debut på Kunstnernes Efterårsudstilling i København. For sideløbende med studierne havde han hele tiden arbejdet med kunsten.

- Jeg begyndte som maler, og som ganske ung var jeg meget optaget af surrealisme. Men da jeg begyndte på akademiet, var der selvfølgelig en masse ting, der skulle læres, så jeg satte mig ind i mange forskellige måder at male på - forskellige teknikker - og fandt egentlig frem til min egen stil med baggrund i realisme, men med nogle abstrakte filtre ned over motivet.

- Og det gik næsten alt for godt med det, for mine malerier blev udstillet i 1999 på Galerie Leger - et af de store gallerier i Sverige, og jeg fik fine anmeldelser, mindes Tersløse, der i forbindelse med udstillingen i Malmø havde brug for et atelier og vendte tilbage til Hjørring efter 10 år udenbys.

Blev træt af maleriet

Der gik dog kun et års tid, før der skete en helt ny udvikling i den unge kunstners værker.

- Jeg kunne ikke rigtigt komme videre i den der dur med maleriet og blev simpelthen træt af det. På det tidspunkt foregik der også så meget andet i kunstverdenen, og det ærgrede mig hele tiden, at jeg aldrig havde fået sat mig ind i andre teknikker.

- Så jeg tog tyren ved hornene og startede først med fotomanipulation i photoshop, og i 2003 begyndte jeg at arbejde med 3D-visualiseringsprogrammer, som jeg stadig gør.

- Men dengang var programmerne ikke nær så gode, som de er i dag, så det var virkelig pionerarbejde. Men både jeg og programmerne er blevet bedre, så det sjove er faktisk, at jeg er kommet så langt, at jeg nu kan tage nogle af de der surrealistiske forestillinger op, som jeg gik rundt med, før jeg kom ind på akademiet.

- Faktisk er jeg vendt lidt tilbage til mit udgangspunkt, men i et helt nyt medium, og det er meget det, der gør forskellen. For i det øjeblik, at tingene optræder i et nyt medium, ser man det også på en ny måde, konstaterer Ole Tersløse.

Digital skulptør

Kunstnerens skitseværktøj kan være et fotografi eller et maleri. I en netop færdiggjort serie ”Human - nature”, som består af otte billeder, er der f.eks. referencer til et par store klassiske malere som franske Nicolas Poussin, der var barokklassicist, og Jacques-Louis David, én af nyklassicismens betydeligste malere i Frankrig.

- Mit referencerum er meget bredspektret. Nogle gange har jeg brug for at vide, hvordan det ser ud som et fotografi, andre gange har jeg brug for at vide, hvordan det ser ud, som en maler ser det.

- Jeg arbejder kunstnerisk med det inde i 3D-programmet og er en form for digital skulptør. For på linje med, at man står og modellerer en lerfigur op efter et foto, så sidder jeg og modellerer i computeren. Men det, der gør det endnu mere komplekst, er, at når jeg har modelleret figuren op, så laver jeg jo ikke en skulptur, men faktisk et fotografi, forklarer han og supplerer:

- Hvis vi nu f.eks. tager billedet ”Carl Pølse kom hjem”, som jeg har lavet til projekt ”Stedets ånd”, så skal du forestille dig, at landskabet ved Asdal Voldsted ligger som en 3D-model inde i et computerprogram, og så går jeg simpelthen rundt i landskabet med et virtuelt kamera og finder en vinkel, jeg kan bruge.

- Det svarer fuldstændigt til, at jeg gik rundt på voldanlægget med mit kamera og tog billeder deroppefra, hvilket jeg jo faktisk også gjorde, og fandt en vinkel i det virkelige landskab. På samme måde kan man sige, at jeg tager kameraet med ind i computeren.

Visionen er skulpturer

På spørgsmålet om Ole Tersløse kan leve af sin kunst, svarer han:

- Jeg har ikke noget andet job ved siden af, og indtil videre går det sådan set meget godt. Men det er jo meget usikkert. Det har jeg accepteret. Så jeg har sat tæring efter næring og bor alene i en lille lejlighed på Kirkegårdsvej i Hjørring.

Og taler man fremtid med den unge kunstner, lyder det:

- Jeg vil bare gerne blive ved at arbejde med kunsten, og jeg håber på, at det går den rigtige vej.

- Og jo, jeg har også en vision. De ting, jeg i dag laver som 2D-billeder, de kan faktisk nu om dage også laves som 3D-ting, altså som skulpturer. Det vil sige, at hvis du tager Carl Pølse med grisehovedet fra ”Stedets ånd”, så kan man printe ham ud som en lille skulptur.

- Indtil videre er det bare sindsygt dyrt. Men det er altså min vision at arbejde med det engang.