Han nyder at gøre nytte

Knud Jørgensen gik for et år siden på efterløn, og han forstår at nyde og udnytte sin nyvundne frihed. Dagene fylder han gerne med musik, rejser, afslapning, litteratur og familien. Og så er der fortsat masser af overskud og energi til frivilligt socialt arbejde. Fredag fylder han 65 år. Knud Jørgensen er lokalformand for Røde Kors, hvor han står i spidsen for flygtningearbejdet. Og den opgave tager han meget seriøs. Han laver blandt andet byrundvisning for nye flygtninge, har været initiativtager til et cykelværksted og senest til et værested, hvor flygtninge kan møde danskere. - Jeg synes, folk skal have et ordentligt liv, og jeg vil godt hjælpe dem, der har svært ved at opnå et ordentligt liv. Det er derfor, jeg går ind i flygtningearbejdet. Holdindsats med succes Hans opvækst var præget af omsorg for samfundets svageste. - Min far kommer fra det indre Nørrebro fra meget fattige forhold - mine forældre tog sig af folk, der havde det dårligt. De var begge socialdemokrater, og de arbejdede politisk for, at folk skulle have ordentlige levevilkår. Det er især administration og organisering af det frivillige arbejde, der har Knud Jørgensens interesse. - Jeg kan godt lide at sætte nye tiltag i værk, og jeg har været heldig at finde ildsjæle, der kan og vil køre det og som synes, det er sjovt at være med. Knud Jørgensen nyder holdspillet med de andre frivillige. - Det giver jo mig meget socialt. Det er sjovt, når vi laver noget, der lykkes, siger han og nævner som en succeshistorie cykelværkstedet, hvor gamle cykler får nyt liv. Her er flygtningene selv med til at sætte cykler i stand, og de får efterfølgende glæde og gavn af det færdige resultat. Man lærer dansk af danskere Knud Jørgensen lægger vægt på, at byens nye flygtninge skal føle sig hjemme . - Jeg synes det er trist, at flygtningene flytter fra byen, når de tre års integrationsperiode er forbi. Så har vi ikke gjort det godt nok. Det er udtryk for, at de ikke er faldet til i byen. Vi siger til flygtningene, at de skal integrere sig, men det kan man jo ikke, hvis ikke der er nogen, der vil integrere én. Hvis vi borgere i Brønderslev ikke vil snakke med dem og være sammen med dem, hvordan skal de så blive integreret, spørger Knud Jørgensen, der opfordrer borgerne til at møde de nye borgere i værestedet på Hedegårdsskolen onsdag eftermiddag. - Vi skal sørge for, at de får lært dansk. Hvis vi ikke vil dem, hvordan skal de så få lært dansk. De er nødt til at være sammen med danskere, ikke alene for at lære sproget, men også for at lære dansk mentalitet og levemåde at kende - hvad man gør og ikke gør. Knud Jørgensen minder om, at det danske samfund har inviteret flygtningene til landet. - Og vi skal behandle dem ordentligt - vi skal tage vel imod dem. Råd bliver ikke hørt Integrationsrådet har selvsagt fuld fokus på flygtningens livsvilkår i Brønderslev Kommune, men Knud Jørgensen fortæller, at rådet lige nu må arbejde hårdt for at blive hørt og set i det kommunale system. - Vi kan jo ikke tvinge dem til at sende sager til høring i rådet. men vi kan bede politikerne fortælle, hvad de laver. Derfor indkalder vi udvalgsformændene på skift til møde i rådet - også for at gøre dem opmærksom på, at vi eksisterer. De har selv besluttet, at vi skal være her, så må de også bruge os. I det år jeg har været formand, har vi ikke haft en eneste sag til høring - og det kan altså ikke passe. Lige nu drøfter vi beskæftigelsesmuligheder for vores flygtninge- og indvandrere samt fritidsjob for flygtningebørnene. - Mange skolebørn vil som danske børn gerne have et fritidsjob, men de har altså ikke samme netværk som de danske børn, der har boet i byen i mange år. Og mange af flygtningebørnene bliver afvist. Misundelsesværdigt job Knud Jørgensen nyder pensionisttilværelsen. Men de mange år som gymnasielærer tænker han tilbage på med stor fryd. - Det er altså misundelsesværdigt at være gymnasielærer - man får en masse feedback. Det er den bedste årgang af mennesker at have med at gøre - unge, velbegavede mennesker mellem 16 og 20 år. Her sker der altså virkelig noget. Egentlig kunne han godt have fortsat med at undervise. - Man siger jo til os, at vi skal arbejde længere, men kigger man sig omkring, står de unge uden arbejde. Jeg var i den situation, at jeg godt kunne holde med at arbejde af hensyn til økonomien - og så er der da en ung, der får mit arbejde. - Og så kan jeg komme ud og lave det, som jeg synes er skægt i de år, jeg orker det sociale arbejde. Brug for skarpe grænser - Man skal nyde sin tidlige alderdom og pensionisttilværelse - man ved jo ikke, hvad man orker, når man bliver ældre. Knud Jørgensen opfordrer flere til at gå ind i frivilligt arbejde inden for det sociale område, men han efterlyser samtidig klar spilleregler mellem de frivillige organisationer og kommunen. - Vi skal have en klar aftale om, hvad der er frivilligt arbejde - og især hvad der ikke er frivilligt arbejde. Der skal være en meget skarp grænse. Besøgsvenner skal for eksempel ikke overtage arbejde fra hjemmehjælperne. Den fare er der med alle de besparelser, vi ser inden for det sociale område.