EMNER

Han siger sandhed

Christian Jensen (CJ) skriver 22.6. om, hvorfor han forlod Fremskridtspartiet. Ifølge CJ skulle grunden angiveligt være, at han som respektabelt og ordentligt menneske ikke kunne lægge navn til Glistrups meninger. Nu skal jeg ikke her gøre mig til dommer over, hvem der er mest respektabel og ordentlig. Men som Peter Sabroe sagde: "Der er noget godti os alle, men der er også en djævel". CJ vil gerne starte nyt parti med stort set samme politik som det, han forlod. For at kunne skrive titlen "partistifter" på sit visitkort ligesom Glistrup? CJ kalder Glistrup en klovn og os andre for latterlige statister. Det skal han i ytringsfrihedens navn have lov til. Men det er ikke pænt sagt. Og da slet ikke af en, der gerne vil være partileder. Desuden: Er det bedre at være statist for CJ end for Glistrup? Jeg er ikke 100 pct. enig med Glistrup. Men der er nok heller ikke nogen, der er 100 pct. enige med mig. Men Glistrup har sagt sandheden om vores store problemer med indvandrerne, og det vil vare evigt, for de vil til stadighed være årsag til problemer fremover. Uanset hvad CJ og andre mener om Glistrups person, så har han ret i mange ting, men nogle gange formulerer han sig blot lidt uheldigt. Jens Andersen medlem af Fremskridtspartiet i Aalborg, Bævervej 6, Svenstrup jens.andersen@frp.dk