Naturvidenskab

Han tryller penge ind ved støttekoncerten

Trylle Andreas med i Thisted

Trylle Andreas er klar til at trylle på dansk og engelsk, når han søndag 4. marts medvirker ved støttekoncerten i Thisted Musikteater for de nødlidende på Afrikas Horn. Privatfoto

Trylle Andreas er klar til at trylle på dansk og engelsk, når han søndag 4. marts medvirker ved støttekoncerten i Thisted Musikteater for de nødlidende på Afrikas Horn. Privatfoto

Trylle Andreas er med på scenen, når Thisted Kirke og fire lokale frikirker sammen med Thisted Dagblad arrangerer støttekoncert i Thisted Musikteater søndag 4. marts til fordel for nødlidende på Afrikas Horn. De øvrige medvirkende er Klitmøller Gospelkor, Iversen Band, Thisted Kirkes Drenge-mandskor, Barbershopkvartetten og Thy Gospel. Michael Jarnvig, meteorolog ved TV2 Vejret, styrer showet. Trylle Andreas er kunstnernavnet på Andreas Winter Pedersen. - Jeg har, så længe jeg kan huske tilbage, kunnet lide at trylle og bruge mine hænder. Gennem tiden i folkeskolen blev jeg mobbet, men ved at arbejde med trylleriet overvandt jeg de dårlige oplevelser, fortæller Trylle Andreas. Hans interesse blev ekstra skærpet, da han traf en professionel tryllekunstner, som tog ham med ud som hjælper ved nogle shows. Siden har trylleriet udviklet sig til det, han i dag selv kan præstere. Trylle Andreas tryller på dansk og engelsk. Han kan trylle til børnefødselsdagen, konfirmationen (for de mindre), fastelavnsfesten eller bare lige til den festlige lejlighed, hvor der mangler noget underholdning til de mindre. Skulle der være nogle forældre, der ikke kan lade være med at kigge, så går det nok også! Gospelshowet ligner børneshowet, bare at der er nogle tricks, der er lavet om, så de hver især har nogle kristne budskaber. Close-up trylleri sker lige for næsen af folk, så de ikke vil tro deres egne øjne. Ved sådan et show bliver der tryllet med kort, penge og elastikker, mens Trylle Andreas kommer fra bord til bord med trylleriet.