EMNER

Handel ikke med bønders gode vilje

BESÆTTELSE:Gang på gang bliver vi mindet om bøndernes formidable indtjening på tyskerne under krigen. Det var vel ikke med bøndernes gode vilje, at de efter 9. april 1940 blev tvunget til at skifte englænderne ud med tyskerne som aftagere af den danske landbrugsproduktion. - Hvad skulle vi ellers have gjort? Det var såmænd ikke så profitabelt, som man vil gøre det til. Jeg voksede selv op og arbejdede ved landbruget under hele krigen, hvorefter jeg skiftede til en anden levevej, og jeg mærkede nu ikke meget til ovefloden i et erhverv, hvor vi manglede alle de hjæpemidler, der var nødvendige for produktionen. De danske bønder fortsatte med at producere under kaotiske forhold. Vi manglede både det ene og det andet: Kunstgødning, foderstoffer m.v. Og da høsten kom, var det nærmest umuligt at skaffe tilstrækkeligt med høstbindegarn. Det er næsten ikke til at opremse alle de forhindringer, der måtte overvindes, hvis man på nogenlunde lovlig vis skulle drive et erhverv i årene under og lige efter krigen. - Alle gik med konstant dårlig samvittighed, fordi det ikke var muligt at overholde landets kriselove. Tildelingerne med levnedsmidler herhjemme kunne til tider være noget små. Landbruget sørgede dog for, at vi ikke ligefrem kom til at sulte. Selv om tyskerne ved krigens afslutning skyldte os 11 milliarder kroner, så hentede landbruget dog så megen valuta til landet, at vi kunne importere kul, jern og andre råvarer, så samfundsmaskineriet ikke gik helt i stå. På de tyske arbejdspladser kunne arbejderne tjene det dobbelte af det, landbruget kunne betale. Her var et stort problem for landbruget. Når man næsten intet kunne købe, kunne der nemt blive et overskud til bedre tider. Det havnede i statskassen efter krigen!