Frederikshavn

Handelselever på guideskole

Nyt til bud på handelskolens grunduddannelse

FREDERIKSHAVN:Fem 2. års hg'ere på Frederikshavn Handelsskoles grunduddannelse har taget imod et nyt tilbud om i oktober at komme fire uger på guideskole med jobgaranti. Skolen ligger i Barcelona. Ligesom med en række andre handelsskoler landet over har Frederikshavn Handelsskole indgået et samarbejde med Service og Co - en skandinavisk guideskole, og 80-90 hg'ere har taget imod tilbuddet. Eleverne skal selv betale 10.000 kr. for at få uddannelsen på skolen i Spanien. Guideskolen byder på stærkt koncentreret undervisning med 80 lektioner om ugen. Efter gennemført skole, kan de unge blive guider med det samme, men Service og Co. anbefaler dog, at de først får sig en to-årig uddannelse herhjemme, så de er mere modne til at sende ud på de forskellige feriedestinationer.