Handelsforeningen snød Urd
En flok frivillige fra Fjerritslev Handelstandsforening mødtes 2. juledag klokke 9 for at hjælpe hinanden med at sikre Fjerritslevs flotte juleudsmykning imod ødelæggelse fra stormen Urd. Varslet om kraftig storm og initiativet til nedtagning af stjernerne løb hurtigt rundt på Handelstandsforeningens lukkede Facebookgruppe og en aftale om nedtagning ved fælles hjælp blev aftalt. Bøgild Thorhauge fra Klim-Fjerritslev El mødte op med bil, trailer og stiger, og til at hjælpe mødte Bjørn Nielsen fra Meny, Rene Jensen fra Skjold Burne, Tage Thomsen fra EDB Centret, Henrik Bech fra Sparekassen Vendsyssel, Merete Kornum fra Hokus Pokus og hendes svigerinde Lone Kornum. Ved fælles hjælp og under højt humør kom de 40 stjerner ned fra lygtepælene og blev placeret i den medbragte trailer, og det selv om håret blev både vådt og blæst godt igennem under arbejdet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.