Handelshøjskolen i Aarhus modtager bombetrussel i brev
Østjyllands Politi undersøger i øjeblikket et brev med en bombetrussel mod Handelshøjskolen i Aarhus.

Politiet rykkede tirsdag morgen ud til en bombetrussel der var blevet rettet mod Handelshøjskolen i Aarhus. Foto: Anita Graversen/POLFOTO
En bombetrussel er blevet rettet mod Handelshøjskolen i Aarhus, og politiet er i gang med at undersøge truslen.
Det bekræfter Østjylland Politi over for Ritzau.
- Skolen har her til morgen åbnet et brev, hvoraf der fremgår en bombetrussel. Jeg vil ikke komme nærmere ind på, hvad der står i brevet, siger Marianne Morgen fra Østjyllands Politis presseafdeling.
- Vi er taget til stedet og har underrettet alt personale. Men der er endnu ikke foretaget nogen evakuering af skolen, siger hun.
Elever og ansatte fortsætter således deres aktiviteter på Handelshøjskolen på Fuglsangs Allé i det nordlige Aarhus.
/ritzau/
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.