Handelsskolen højt til hest

Penge fra vraget kunst til ære for Kong Christian den tiende bidrog til byggeriet af handelsskolen i Saxogade og en gobelin til ære for den afdøde regent.

Lars Vedsted
Gobelin til minde om Kong Christian den tiende: et af de faste holdepunkter under prins Joachims besøg.
Ungdomsuddannelser 26. september 2007 06:00

AALBORG: - Der er ved at udvikle sig en penibel affære omkring konkurrencen om den kunstneriske udsmykning af Aalborgs nye handelsskole, skrev Aalborg Stiftstidende. Komiteen til rejsning af et mindesmærke for hans Majestæt, Kong Christian X, havde netop afvist samtlige forslag til et mindesmærke for regenten, derdøde i 1947. Aalborg Stiftstidende spurgte i overskriften. - Aalborg-udsmykningen - ikke royalistisk nok?. Komiteens medlemmer nægtede at begrunde deres totale afvisning, og kunstnerne sendte en skarp protest. De nægtede at tage beslutningen til efterretning - underskrevet Helge Holmskov, malerprofessorerne Niels Lergaard og Georg Jacobsen, billedhuggerne Gudmundsen-Holmgreen og Axel Poulsen. Det skete i de dage, at den opsparede formue i Komiteen til rejsning af et mindesmærke for hans Majestæt, Kong Christian X, i stedet gik til byggeriet af handelsskolen i Saxogade, og fem år efter indvielsen gik endnu en sum penge til indkøbet af en gobelin tegnet Jais Nielsen og vævet af Lise Warburg. Det omhandler Kong Chr. den niendes mange royale opholdssteder i landet med kongen som central figur ophøjet på en hvis hest - dog ikke Graasten Slot. - For der kom han aldrig, bemærkede dronning Ingrid. Gobelinen har hidtil været mere berømt uden for handelsskolen inde bag murene på første sal.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...