Ungdomsuddannelser

Handelsskolerne har for mange varer på for mange hylder

Handelsuddannelserne har været til helbredstjek

NORDJYLLAND:Efter mere end 10 års hård konkurrence om elever og kursister har erhvervsskolerne landet over måttet erkende, at fremtidens nøgleord bliver samarbejde og en supplering af hinandens kompetencer. Der er ingen økonomi i konkurrencen. Så kort kan det siges, når direktør Poul Hedemann skal tage bestik af fremtidens handelsskole. Handelsskolen var til helbredseftersyn, da Kompetencecentret på Ugebrevet Mandag Morgen i forløbne uge satte fokus på fremtiden i samarbejde med bl. a. Handelsskolernes Bestyrelsesforening, HBF, og interesseorganisationen for handelsskolernes ledelser, HFI. Det skete ved en konference i København. Den udmøntes nu i en tekst, som de enkelte skoler med ledelser og bestyrelser får lejlighed til at vurdere, inden de mødes til en ny konference i maj, hvor Undervisningsministeriet også inddrages. I Nordjylland tages der yderligere initiativ til, at ledelser og bestyrelser sætter sig sammen for at finde ud af, hvad det er, man vil i landsdelen. I oplægget hedder det, at handelsskolen skal ændre kurs for at blive en central spiller på fremtidens uddannelsesmarked. Gennem det seneste årti har skiftende undervisningsministre lanceret 10 store uddannelsesreformer, som alle direkte berører handelsskolen. Det gælder ikke mindst erhvervsskolereformen i 1991, hvor taxametersystemet blev indført. Reformen gav på én gang skolerne ansvar for den økonomiske drift samtidig med at gøre dem dybt afhængige af Undervisningsministeriets rammestyring. Der er efterhånden kommet for mange varer på hylderne og for mange hylder. Det er blevet svært for elever, erhvervsliv og det øvrige uddannelsessystem at gennemskue, hvor skolen starter, og hvor den ender. Den diffuse profil skal skærpes, mener analytikerne, og har opstillet tre scenarier. Direktør Poul Hedemann ser imidlertid hele fire, fordi afstandene er store i Nordjylland. Han er således tilhænger af et nærhedsprincip, når det gælder ungdomsuddannelserne, hvis de skal være et værdigt modspil til de øvrige tilbud til de 16-19-årige. Man bør også tænke på det nære, og hvor folk er, når det gælder efteruddannelse af voksne. Der må skabes muligheder, som dækker hele området fra Skagen til Hobro. Samarbejdet på erhvervsskolefronten mellem handelsskoler og tekniske skoler er allerede godt i gang flere steder i landet, således også i Nordjylland i både Vendsyssel i EUC Nord, i Vesthimmerland med Erhvervsskolerne i Aars og i Hobro-Mariager-området. Faktisk er der kun to egentlige handelsskoler tilbage, nemlig i Frederikshavn og i Aalborg. Så når man på konferencen har talt om, at handelsskolen skal markere sig stærkere, eller brandes, som det hedder på moderne dansk, så tror Poul Hedemann og vicedirektør Poul Søe Jeppesen, at markeringen bør gælde uddannelserne. Man skal sørge for at profilere sig på, at man adskiller sig fra andre uddannelsestyper, og at man er erhvervslivets skole. Et bredere samarbejde mellem skolerne i Nordjylland kommer i øvrigt allerede til udtryk i Nordjyllands Erhvervsakademi, som står for de korte videregående uddannelser. Formålet med hele øvelsen er, at handelsskolen sammen med øvrige danske uddannelsesinstitutioner og de danske arbejdspladser formå at ruste fremtidens arbejdsstyrke til at imødekomme en tid med stigende international konkurrence.