Handicapgruppe får julepris

Sæby 13. december 2002 07:00
SÆBY: Serviceklubben ADDA har besluttet at uddele en julepris i år. Prisen er på 3.000 kroner og gives lørdag til Sæby Handicapgruppe. Det sker i Krystalcaféen i Sæby. - Vi synes, at handicapgruppen yder et stort stykke arbejde. De 3.000 kroner skal ses som en anerkendelse af denne indsats, siger Kirsten Hega fra ADDA. Serviceklubben har i øvrigt netop fået ny bestyrelse. Ny formand er Birgit Pedersen, mens Jonna Vestergård Larsen er valgt til næstformand. Karen Jensen er ny kasserer, mens Dorthe Pedersen og Maja Holm fortsætter som henholdsvis sekretær og menigt medlem. - Vi har haft et godt år med salg af lopper. Vi vil gerne takke de mange, der har støttet os og håber, folk fortsat vil aflevere lopper til os. Alle vore indtægter vil blive brugt til at hjælpe folk, der har brug for det, siger Kirsten Hega. kjær
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...