Handicappet glemte kniv - og kom for retten

En glemt fiskekniv i vinterjakken satte 43-årig mand i den "varme stol".

Retspleje 14. september 2009 13:30

- En lun vinterjakke er god til en fisketur på en mole. Og lige så god til en tur på knallert i april måned. Det forklarede en 43-årige mand fra Thisted, som sad sigtet for at ovetræde våbenloven med den nye skrappe strafferammer og med en udsigt til syv dage bag tremmer. Hans brøde var, at han havde glemt en fiskekniv med en klinge på 11,5 centimeter i inderlommen i vinterjakken. Men både hans forsvarer, dommeren og til dels anklageren var enige om, at det bedste for den 43-årige var at få Kriminalforsorgen til at skrive en personundersøgelse, inden sagen og straffen skulle udmåles. Den 43-årige er lettere handicappet og var meget ked af sagen, som nu er udsat.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...