Handicappet måge blev fanget ind

MIDTBYEN:Meldingen lød forunderlig i første omgang: En måge med en brækket vinge er løs på borgmesterkontoret. Den besked fik Beredskabscenter Aalborg torsdag morgen kl. 7.40. Det viste sig dog hurtigt, at den handicappede måge ikke flaksede rundt inde på Henning G. Jensens kontor. I stedet befandt mågen sig på Boulevarden lige udenfor administrationsbygningen, der også rummer borgmesterkontoret. Brandfolkene fik hurtigt indfanget kræet, der blev kørt ud til Falck. Mågen var så medtaget, at den døde uden transporten.