Handicappede

Handicapråd bag stor konference

Marianne Jelved er en af mange deltagere på handicaprådets messe 25. og 26. oktober. Arkivfoto: Lars Pauli

Marianne Jelved er en af mange deltagere på handicaprådets messe 25. og 26. oktober. Arkivfoto: Lars Pauli

FREDERIKSHAVN:25. og 26 oktober har Frederikshavn kommunes handicapråd arrangeret messe for handicappede, pårørende, personale og andre interesserede i Det Musiske Hus. På messen, hvor 19 organisationer udstiller, bliver der også i høj grad sat fokus på, hvordan de offentlige tilbud fungerer. Således bliver der lørdag debat mellem de fremmødte og formændene for de politiske udvalg, handicaprådet og det lokale beskæftigelsesråd. Formålet er at få belyst, hvad brugere, pårørende og andre har oplevet i deres hverdag efter kommunalreformens indførelse for snart to år siden. Søndag er der workshop i bevægelse og latter, foredrag om handicappolitik og besøg af folketingspolitiker Marianne Jelved, som også sætter fokus på kommunalreformen og de handicappede.