Handlende i Aars siger farvel til chef - messecenter tager over
Aktiviteterne i Aars Handelsstandsforeningen skal i fremtiden varetages af messecentret
AARS: Aars Handelsstandsforening og Messecenter Vesthimmerland går nu sammen i et samarbejde, idet messecentret i fremtiden skal varetage en lang række af handelsstandsforeningens aktiviteter. Det betyder at handelschefen i Aars, Thorkild Hansen, fratræder med udgangen af august måned, ligesom foreningens lejemål med kontor og mødefaciliteter opsiges. Både lokalitet og arbejdsfunktionerne leveres for fremtiden fra Messecenteret.
- Messecenteret og Aars Handelsstandsforening har i forvejen mange tætte relationer, og mange fælles interesser. Derfor er det nærliggende og alligevel er det helt unikt, at man i Aars formår at forene kræfterne på den måde, som det nu sker.
Ikke mange steder i landet har man den vilje til samarbejde på tværs af foreninger og organisationer, som vi kender det i Aars. Via et nyt og tæt samarbejde, vil vi løfte overliggeren endnu engang, for vores fremtidige fælles aktivitetsniveau - til gavn for hele området, siger formanden for handelsstandsforeningen i Aars, Jesper Nielsen.
Aars Handelsstandsforening og handelschefen har igennem længere tid arbejdet på at lave en ny struktur for Aars Handelstandsforening.
Derfor har Aars Handelsstandsforening indgået et samarbejde med Messecenter Vesthimmerland, hvor foreningen vil købe aktivitets-koordinering, bogholderi, samt administration mv. hos Messecentret Vesthimmerland.
- Det er et mål for os, at udnytte de forskellige kapaciteter bedre, således at vi får mest muligt ud af de enkelte medarbejderes indsats. Vi tror på at det er vejen frem for et bedre tilbud til alle og langt bedre udnyttelse af de iderigdomme, der sprudler frem hos medlemmer og andre brugere.
Her er naturligvis tale om en omlægningsfase, der vil påvirke Handelsstandsforeningen med det samme, og vi forventer at kunne se resultater allerede i løbet af det første halve års tid, siger Jesper Nielsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.