Handlende straffes igen

Så fik Anders Fogh sammensat sin nye regering med, som ventet, flere omrokeringer og et par nye ansigter. Men alt er ved det gamle. Her tænker jeg på, at Venstre-regeringen agter at holde valgløfterne. Og det betyder så, at Bendt Bendtsens løfte om, at fjerne dankortgebyret fra forbrugeren, selvfølgelig er med i regeringsprogrammet.

Og det tegner, som ventet. Den borgerlige regering agter igen at straffe de handlende. Denne gang med, at det nu ikke længere skal være muligt for vi forretningsdrivende, at opkræve bankernes Dankortgebyr hos vore kunder. Vi forretningsdrivende er igen blevet tvunget til at sluge en udgift. Og igen er det den lille forretning, som er den helt store taber, fordi udgiften spiller en langt større rolle, end for de store butikker. Nu lyder 50 øre jo ikke af meget. Især ikke for supermarkedet, der har en fortjeneste på minimum 50 kr. pr. ekspedition. Men for kiosken, som sælger mange færdigmærkede varer så som tobak, aviser og ugeblade, er en gennemsnitsfortjeneste på omkring fire kr. Her vil det betyde en udgift på over 12 procent af fortjenesten, hvorimod i supermarkedet snakker vi om under en procent af fortjenesten. Dertil kommer så telefonudgiften. Den koster det samme for kiosken med én terminal, som for varehuset med 25 terminaler. Altså en forvridning af den værste skuffe. Yderligere har den borgerlige regering indført elektronisk fakturering til det offentlige. Dette er dog, endnu, gratis for de mindre butikker. Dog siger onde tunger, at om to år skal vi små også til at betale for den ydelse. Således har regeringen igen taget et skridt i retningen af, at Danmark ikke har plads til kiosker og små dagligvareforretninger, hvilket igen vil sige, at mange landsbyer vil gå i stå og i værste fald uddø. Samtidigt kan jeg ikke lade være med at tænke på, at regeringen samtidigt påtænker at ophæve lukkeloven. Så vil supermarkedet og varehuset kunne tage en endnu større andel af dagligvarehandlen i Danmark, og den lille butik, måske den sidste butik i landsbyen, vil få det utroligt svært og på sigt vil dø, da den ikke kan ejerskiftes, fordi ingen vil finansierer foretagendet, hvilket er meget forståeligt. Jeg synes efterhånden, at vi små forretningsdrivende har meget ulige vilkår til fortsat at kunne drive en rentabel forretning. Hvornår stopper dette galimatias? Hvornår indser de danske politikere, at Danmark ikke kan undvære de små butikker og derfor ikke må skade os yderligere? Svarene får vi forhåbentlig, inden det er for sent. For én lukket butik, bliver aldrig åbnet igen. Men vi kan forhindre at den lukker. Omsagt til det gamle ordsprog: Det er bedre at forebygge, end at helbrede. Vi skal heller ikke glemme statens skatteindtægt. Mange discountbutikker og varehuskæder er i dag på udenlandske hænder. Disse betaler kun minimal eller slet ingen skat til den danske statskasse. Den lille butik er en sikker skattebetaler, hvis altså ikke den er én af alle snylterne, som køber deres varer sort på den anden side af grænsen. Disse "erhvervsdrivende" har regeringen åbenbart ikke planer om at stoppe. Og dog. Indehaverne kan miste deres "licens" til at drive forretning. Dette kræver dog, at myndighederne kommer ud på gader og stræder med det helt store kontrolapparat. Til dette kan staten ansætte nogle af de stakkels arbejdsløse akademikere. Deres løn vil hurtigt kunne tjene sig ind igen, når først sortbørsbutikkerne er blevet lukket og den sorte omsætning er fordelt til de legale butikker, som betaler skat. Peer Risager er købmand i Voersaa, 9300 Sæby