Motionsidræt

Handling nu

IDRÆT:Dansk idræt er i forandring. Mange af de rodfæstede forestillinger, der længe har ligget til grund for dansk idrætspolitik, står for fald: Eliteidræt er ikke en motor for udviklingen af breddeidræt. Opførsel af en multiarena eller et superligastadion får ikke flere overvægtige børn eller indvandrerkvinder til at dyrke idræt. Det kræver helt andre indsatser. Fodbold og håndbold er ikke de største idrætsgrene. Det er løb, gang og fitness i forskellige afskygninger. Den idræt, der foregår på hold med faste træningstider med turneringsdeltagelse for øje, mister medlemmer. Væksten sker inden for motion, der kan dyrkes alene eller i mindre grupper på selvvalgte tidspunkter, og hvor den sundhedsmæssige og kropslige effekt er det primære. Børn og unge er ikke alene om at fylde op i foreningerne. Voksne og ikke mindst ældre er i dag lige så idrætsaktive som børn og unge. Idrætshallerne er både nedslidte og forældede. De skal moderniseres, og vi skal tænke i nye og andre baner hvad angår fremtidens investeringer på området. Kommunernes støtte til idrætten hviler på to grundpiller: Tilskud via folkeoplysningsloven og tilvejebringelse af faciliteter. Folkeoplysningsloven står over for en tiltrængt revision. Som tilskud til traditionel foreningsvirksomhed fungerer loven på mange måder godt. DGI ønsker at fastholde, at loven forpligter kommunerne på at støtte foreningsaktiviteter for børn og unge, men at grænsen ændres fra 25 til 18 år. Herved bliver det nemmere at administrere en sondring mellem voksenaktivitet og aktiviteter for børn og unge. Kommunerne yder i dag også støtte til aktivitet for voksne – og det tror vi, at de vil blive ved med for at fremme folkesundheden. Til gengæld er lovfællesskabet med aftenskolerne ikke længere så indlysende. Idrætsforeningerne har mere brug for rammer om samspillet med skoler og skolefritidsordninger, hvor undervisningstilbud og klubtilbud kan lægges ud i foreningerne eller løftes i partnerskaber. På facilitetssiden er der brug for handling. Gode decentrale faciliteter betyder meget for bl.a. børn og unges deltagelse, viser analyser. De gamle idrætshaller og svømmehaller skal renoveres og moderniseres, så de kan rumme langt flere muligheder end i dag. Samtidig skal vi i højere grad arbejde systematisk med mulighederne i byrummet og i naturen. Idrætsforeninger evner generelt at omstille sig og vil også i fremtiden spille en væsentlig rolle for medlemmernes efterspørgsel på fællesskab, sundhed og udfordringer. Men hvis vi skal dyrke så meget idræt, at det også sundhedsmæssig gør en forskel, skal idrætten indtænkes på alle de arenaer, vi bevæger os i til hverdag: Skolen, SFO’en, arbejdspladsen, foreningen og på egen hånd. Derfor handler kommunal idrætspolitik også om mere end medlemstilskud og fordeling af haltimer. En optimal idrætspolitik er i stand til at samle og koordinere elementer fra kommunens skolepolitik, socialpolitik, sundhedspolitik, trafikpolitik og erhvervspolitik. Det vil være en idræts-politik, der skaber forandring.