Handlingens mand

HJALERUP:At Karl Petersen i en alder, hvor de fleste for længst har ladet sig pensionere, er engageret i udbredelse af rapsolie som brændstof, kommer ikke bag på folk, som kender ham. Den tidligere major i forsvaret har, siden han for 40 år siden flyttede fra Sjælland til Vendsyssel, været med, hvor det sker, og som soldat fik den udadvendte mand jobbet som presseofficer. Samme rolle har han gennem mange år haft for Hjallerup Marked, og sideløbende har han været involveret i et væld af aktiviteter i Hjallerup og omegn. Aktuelt handler det om etablering af et museum for traktorer, motorcykler, landbrugsmaskiner og anden teknik i Hjallerups gamle ridehal. På det erhvervsmæssige plan lod han sig ikke stoppe, da han som 60-årig ramte hærens pensionsalder. På en nedlagt landejendom har han i en årrække drevet handel med planter og pyntegrønt.