Film

Hans Fabian Wullenweber – helt privat

{ Født 24. maj 1967 i Roskilde og opvokset i landsbyen Ågerup nær den sjællandske domkirkeby. { Hans far er ingeniør, mens moren i mange år arbejdede som redaktionssekretær på Roskilde Avis { Det specielle efternavn betyder ”uldvæver” på tysk, og Fabian – som han kaldes blandt venner - stammer da også fra en tysk handelsslægt, der kan spores næsten tusind år tilbage. En af hans forfædre – Jürgen Wullenweber – var en magtfuld borgmester i Lübeck i 1500-tallet, men der er også andre i familien, der har gjort navnet kendt. { Filminstruktørens farfar Jørgen havde således 29 verdenspatenter på forskellige elektroniske opfindelser, mens barnebarnet begyndte sin vej mod berømmelsen i 1997. { Her gjorde Hans Fabian Wullenweber opmærksom på sig selv med afgangsfilmen ”Drengen i himlen”, der handler om en drengs forsøg på at komme i dialog med sin indesluttede far efter moderens død. Kort efter rejste den nyudklækkede filminstruktør til England, hvor han videreuddannede sig på College of Art and Design i London og The Arts Institute of Bournemouth. Hjemme igen skrev og instruerede han den roste novellefilm ”Udenfor” fra 2000, og to år senere kom det store gennembrud så med børneactionfilmen ”Klatretøsen”, som lokkede næsten en kvart million danskere i biografen. Siden fulgte den eksperimenterende spillefilm ”Tvilling”, der også blev godt modtaget af anmelderne, men som blev svigtet af det store publikum. { Nu er han så aktuel med gyseren ”Cecilie”, der har premiere nogenlunde samtidig med, at han bliver far for første gang. { Kæresten Signe Søby Bech, der også er filminstruktør, er sat til at føde parrets søn 5. juni på Rigshospitalet – tæt på parrets hjem på Østerbro i København.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst