Frederikshavn

Hans og Grete som dukkeopera

Et vinterferie-tilbud på biblioteket

Opera med dukker - og rigtige operasangere.

Opera med dukker - og rigtige operasangere.

FREDERIKSHAVN:Hans og Grete er en dukkeopera for børn fra 3 til 10 år med Musikteatret Undergrunden. Dukkeoperaen opføres på Frederikshavn Bibliotek fredag den 22. februar.

Biblioteket opfordrer forældre til at tage sit barn med i dukkeoperaen, hvor man kan opleve Hans og Grethes utrættelige kamp mod den (meget lidt) skræmmende, men mest sjove og enormt gamle heks i pandekagehuset. Hun vil stadig ikke tro på børnenes påstand om, at agurker og rugbrød ikke kan stille sulten.

Normalt tænker man ikke på, at børn og opera hører sammen, men med Musikteatret Undergrunden er det en anden sag. De har nemlig forkortet og forenklet operaerne med respekt for, at et ungt publikums koncentrationstid er kortere end hos voksne, dog stadig også med respekt for børnenes store fantasi. Dukker af mange slags går igen i forestillingerne, og disse dukker bliver ført af operasangere, som giver dukkerne stemmer.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.