Hansson er i bedring
Pirat-læge giver stærk svensk back en chance for at spille syvende DM-kvartfinale

Mats Hansson gelejdes fra banen af Daniel Madsen (tv) og Mads Møller i slutningen af torsdagens kamp i Odense. Foto Michael Bygballe Michael Bygballe
AALBORG:Mats Hansson skulle både hjælpes fra banen og af med sit udstyr i omklædningsrummet efter den sjette DM-kvartfinale i Odense i aftes.
Men allerede i dag er svenskeren i bedring.
- Han har da ondt. Specielt når han skal dreje hovedet til venstre.
- Og han er da også meget tvivlsom til kampen i morgen. Men det er et smertespørgsmål, for der er ikke noget gået i stykker. Det er det som man kalder et hold i nakken. Og det gør da ondt, men det er slet ikke alvorligt, siger klubbens læge Morten Steiness.
Mats Hansson fik en voldsom tackling af Odenses Morten Andreasen til sidst i kampen, hvor fynboerne indså, at kampen var tabt.
Syvende slag afvikles i Gigantium i morgen aften klokken 19:30.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.