Hanstholm-fiskerne viste det bedste fra deres erhverv i Thisted

Fiskeriet kommer til byen blev lørdag afviklet i Thisted, hvortil fiskerne fra Hanstholm var sejlet

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

10 friskfangede rødspætter for en hund var det helt store trækplaster. Foto: Peter Mørk

THISTED:10 rødspætter for 100 kr. i en plastpose, og i hver grønne fiskekasse lå ti poser og på Havnetorvet i Thisted var stablet 23 kasser ovenpå hinanden.

Anledningen var ”Fiskeriet kommer til Thisted”, og Thisted-borgerne lod sig ikke holde tilbage fra begivenheden på grund af lidt regn. Inden for tid var de mange rødspætter solgt.

Formanden for Hanstholm Fiskeriforening Jan N. Hansen bød de mange fremmødte velkommen.

- Hanstholm er verdenskendt for kvalitetsfisk, og fiskerierhvervet er faktisk et af de helt store erhverv i Thy, og masser af fisk bliver dagligt transporteret rundt til forbrugerne i hele Europa, sagde blandt andet Jan N. Hansen.

Underholdningen sørgede altid driftsikre tørfisk, som ved andet spillesæt kl. 15.00 måtte trække indendørs hos Café Salto, fordi regnen efterhånden havde taget overhånd.

Arrangørerne kunne sidst på lørdagen trods regn og en del blæst, konstatere, at ”Fiskeriet kommer til Thisted” viste sig at være en begivenhed som i ordets oprindelige betydning falder i god smag hos Thisted-borgerne.

- Der kom mange besøgende, også selv om det stod ned i stænger, sagde arrangementets pressechef Tom Lindskog.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.