Herning

Hanstholm Rejser fik fornem pris

Busselskabet er hædret for sin ”sæsonåbningsrejse ud i det blå” ved Danske Busvognmænds Danish Coach Award 2015 ved feriemessen i Herning

Susan Jeppesen med diplomet og den lille skulptur, der fulgte med prisen som årets innovatør. Privatfoto

Susan Jeppesen med diplomet og den lille skulptur, der fulgte med prisen som årets innovatør. Privatfoto

HERNING:Hanstholm Rejser blev fredag kåret til årets innovatør ved Danske Busvognmænds Danish Coach Award, der fandt sted ved feriemessen ”Ferie for Alle” i messecenter Herning.

- Vi er selvfølgelig meget glade og stolte for at have modtaget prisen. Især når man tænker på, hvor en lille aktør vi egentlig er sammenlignet med andre, siger Hanstholm Rejsers indehaver Susan Jeppesen.

Hanstholm Rejser er blevet nomineret for deres sæsonåbningsrejse, der i marts måned sender flere hundrede buspassagerer på rejse i det ukendte.

Således også i ar, hvor den tre dage varende tur endnu engang går til et ukendt sted hen.

- Det vil vi selvfølgelig ikke afsløre før afrejsen, siger Susan Jeppesen, der er repræsenteret med egen stand under hele feriemessen, der slutter søndag aften.

Feltet var i øvrigt så tæt, at prisen i år blev delt mellem Hanstholm Rejser og John’s Turistfart, der blev udmærket for sit arbejde på miljø-, turist- og fjernbusområdet.

Med prisen fulgte en lille skulptur og et diplom.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.