Hanstholm

Hanstholm samlede Renault-entusiaster

Tilhængere af franske Renault var i weekenden til skandinavisk træf på Hanstholm Camping - og selvfølgelig var bilerne i fokus

Foto: Bo Lehm
Foto: Bo Lehm Bo Lehm

HANSTHOLM: Blåmetallic-lakken skinner, for Tor Guldbrandsen fra Moss i Norge har lige tørret sin toprestaurerede Renault Caravelle S årgang 1965 over med en blød klud, så klenodiet tager sig bedst muligt ud blandt de omkring 100 nye og gamle Renault-biler, som denne weekend var stimlet sammen til skandinavisk Renault-træf i Hanstholm.

En hel del er modeller, som kører i dagens trafik, mange flere rullede på vejene tilbage i 50’erne, 60’erne og i de følgende årtier.

Bilernes alder og årgang betyder nemlig mindre for træffet, der er afviklet siden 1991 og går på skift mellem de skandinaviske lande.

Træffet henvender sig både til Renault-nørder og folk, som bare bruger deres Renault til daglig transport.

I Norge, Sverige og Finland arrangerer de nationale Renault-klubber træffet, i Danmark klarer Tommy og Bente Lind fra Skive alt det praktiske med hjælp fra fire andre.

- Hvorfor, nogen skal jo stå for det, siger Tommy Lind, ejer af en Renault 4CV årgang 1954. Bilen er hans eget renoveringsprojekt, Den kører årligt 2.000 kilometer og har rullet 20.000 kilometer siden Tommy Lind afsluttede sit restaureringsprojekt.

- Jeg er Renault-nørd, men jeg er ikke den eneste. De fleste på træffet er det, nogen mere end andre, siger Tommy Lind og tilføjer, at det, der driver ham, er kærligheden til en speciel bil - ikke mindst når det gælder formgivningen.

- Heldigvis deler min kone interessen. Ellers havde det her ikke været muligt, siger Tommy Lind, som for 30 år siden købte sin første Renault 15 - og så var han solgt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden