- Har De en plan hr. betjent?

Det er første gang vicepolitiinspektør Ole Kristensen, Himmerlands Politi er med til et regentbesøg, men han har styr på det.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ole Kristensen ny chef for Himmerlands Politi. Foto: Torben Hansen

For chefen for Himmerlands Politi, vicepolitiinspektør Ole Kristensen, er det en stor oplevelse at være med til planlægningen og afviklingen af sit første regentbesøg, og han lægger ikke skjul på, at det var en god helhedsoplevelse at være med på en prøverundtur på regentparrets besøg i Hadsund 25. maj. - Ceremonimester Christian Eugen-Olsen har bare styr på mindste detalje, og på en høflig men myndig facon, fik han fordelt opgaverne, så ingen bagefter kan være i tvivl om, hvordan forløbet af besøget skal foregå. - Han skrev ikke noget ned, men bagefter kunne han gennemgå hele ruten og få de løse ender hæftet. Ganske vist er det hans arbejde, men alligevel - jeg er imponeret, siger Ole Kristensen. Skæve tal At måle ruten op, var en af de opgaver som Eugen-Olsen pålagde betjenten fra Hobro. Det var lidt af en opgave, da dronningen og prinsen både hver for sig og sammen skal besøge 10 forskellige steder i Hadsund og Visborg. - Og det er derfor, tidspunkterne for de enkelte besøg har fået sådan nogle skæve tal, forklarer Ole Kristensen. F.eks. er dronningen i Hadsund Kirke fra kl. 15.34 til 15.52. Hvor mange betjente, der skal udstationeres i Hadsund, hvor de skal være, og deres præcise opgaver, er noget, politiet aldrig offentliggør. - Men vi har en plan, og vi har styr på det, forsikrer Ole Kristensen.