Har de hundegalskab?

OVERGREB:Tirsdag 29.6. hørte jeg omtale af en bog. Navnet kan jeg ikke huske, men en gennemgang af, hvorfor mænd voldtog og myrdede kvinder. Samme emne var fremme på Discovery for nogle dage siden. Det var det værste gang idioti, og forsvar for mordere og voldtægtsforbrydere jeg nogensinde har hørt! Det lød, som om det var offerets skyld. De var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt? For det var næsten mere synd for morderen og voldtægtsmanden end for offeret?! For de "mænd", der begik disse forbrydelser, havde for meget testosteron i kroppen og måtte have afløb for deres aggressioner. Så de var næsten uskyldige? Det samme gør sig vel også gældende over for pædofile efter lovgivningens mening, siden der er så lidt straf til disse udyr! Nu ved vi alle godt, at det er mænd, mænd der udmåler strafferammen til sådan nogle kryb. Så man fristes til at komme til den konklusion, at testosteronfiksering også huserer langt ind i lovgivningens og retsvæsenet rækker. For nylig blev en dommer taget med børneporno. Mon ikke ofrene har krav på en forklaring? Man skyder da både hunde og nedslagter hele besætninger, bare der er tvivl om hunde- eller kogalskab! Og hvad er forskellen på disse farlige testesteronfikserede primater og en hund med hundegalskab?