Har du potentiale?

FÆRDIGHEDER:Hvad er der med det her "potentiale"? Det er ikke særligt svært at forstå, at potentiale er noget godt at have, og noget godt at navigere efter. Der kan være et stort potentiale på et område, hvor man ikke har været før. Det kunne været et nyt marked, eller det kunne blot være et nyt område på markedet. Mennesker har også potentialer. Noget, der er knyttet til dem, som de personer de er. Men det særlige ved potentiale ved mennesker er, at det er noget uopdaget og i princippet uopdyrket. Så hvis du har potentiale, er det fordi nogen kan se, at du har "noget mere" i dig, som har værdi. Det kan være værdi for en arbejdsplads, for et andet menneske eller ganske simpelt for dig selv. Det er godt at have et potentiale. For potentiale trækker på betydningen af at være handlekraftig, dsv. en lidt anden toning af det at være potente, altså det at kunne få noget til at vokse. Og det bedste er, at alle har potentiale, fordi et potentiale ikke er synligt. Det er ikke nogen glorie eller et skær, som omkranser dig. Det kommer netop kun til udtryk i andres oplevelse af dig. Og det er her, der er lidt problemer med potentiale. Det er en værdi at have potentiale. Men det er magt at kunne sige, at andre har potentiale. Du kommer hen til virksomheden for at få arbejde, og de har slebet al din kommunikation, så den burde følge alle forskrifterne for god markedsrettet og ansættelsessikrende kommunikation. Sorry kid, du siger mange af de rigtige ting, du går rigtigt, og du står rigtigt, og du har papirerne, men der er altså ikke noget lige nu. Men jeg kan se, at du har masser af potentiale, så hvis du arbejder lidt med det, hvem ved, så er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan drive det til! Det er selvfølgelig ikke altid, at det er en potentiel arbejdsgiver, der har magten til at spotte dit potentiale. Andre gange kan det være standen af konsulenter og coaches. Og ikke et ondt ord om det, for det kræver træning for at blive god, og mere for at blive bedre. Men det er en magt, når konsulenter og coaches lover at kunne hjælpe dig på vej mod at frigøre dit potentiale, så du for alvor kan sprede din vinger og glide på lykkens vinde. Okay, måske lidt overdrevet og lidt fordomsfuldt fremført. Men spørgsmålet om magt er ikke anfægtet. Et aspekt ved at lade sig besnære af potentiale diskursen er at underkaste sig en magt, der har monopolet eller rettere det særlige perspektiv eller blik for at kunne se, at du har et potentiale, en ikke-realiseret handlekraft og en skjult værdi gemt et sted "derinde". I en lang periode har arbejdsmarkedet efterspurgt særlige færdigheder. Det har været færdigheder, vi har kunne opøve og træne på skoler. Så blev fokus ændret fra ydre faglige færdigheder til de personlige kompetencer. Kompetencer har ikke noget med potentialet at gøre, men har så meget med dig som menneske at gøre og det du kan gøre, fordi du på tværs af forskellige faglige færdigheder er i stand til at syntetisere, et flot ord for at kunne skabe koblinger, bruge færdigheder opøvet et sted og kunne bruge dem et fagligt set "upassende" sted. Fx at kunne kommunikere med empati med dine kolleger på arbejdspladsen. Kompetencer kan vi stadig opøve, raffinere og finslibe på skoler. Men hvad med at opøve og raffinere potentiale! Der findes jo coaches, og der findes særlige spor og uddannelser, hvor menneskets evne til at finde og til at overskride sine umiddelbare evner tematiseres og trænes. Men hvor lærer vi at være en smule kritiske? Færdigheder kan trænes, men er i bund og grund udtryk for særlige operationer i en arbejdsproces er blevet formaliserede, systematiserede og til dels gjort automatiserede. Og det kan man være kritisk overfor, fordi du som person ikke selv har magt over, hvilke færdigheder dit arbejde kræver. Kompetencer kan opøves, men er i modsætning til færdigheder noget, som ikke helt kan automatiseres, fordi de er knyttet til det enkelte menneske. Men der er den slagside, at det er din egen skyld, hvis du ikke er kompetent nok. For det er jo dig, som skal kunne kombinere og se muligheder, som i sidste ende skaber værdi i arbejdsprocessen. Potentiale skal først spottes, og det kan du ikke selv. Og har du ikke potentiale, er der ikke så meget at gøre ved det. Det er lidt ude af dine hænder. Og står du først der, så er der ikke langt til at føle en fundamental umyndiggørelse og en afmagt. Den positive side ved potentiale diskursen er selvfølgelig, at alle som udgangspunkt har potentiale. Men i konkurrencen med alle andre om at have en tilpas mængde potentiale, kan man stå med en helt anden form for afmagt. For hvordan skal du kunne se noget, som principielt set er usynligt for dig? Måske er det ikke så uforståeligt, at mennesker ender i frustration og i yderste tilfælde i stress. Tem Frank Andersen er ph.d. og medieforsker ved Aalborg Universitet. Tilknyttet forsker på www.kia-innovation. Hjemmeside: http://tem-frank-andersen.blogspot.com. E-mail: tfa@hum.aau.dk.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.