- Har lyst til at grave sig ned
Stemmen dirrede hos dybt skuffet og storspillende Julian Jakobsen efter OL-dukkert
VOJENS: Han trak vejret dybt ind i sin store brystkasse, Julian Jakobsen, inden han skulle redegøre for OL-exiten fredag aften efter nederlaget til Slovenien. Alligevel var det svært at holde stemmen i balance. Eks-AaB’eren var ganske enkelt knust efter 1-2-nederlaget til Slovenien i Vojens.
- Man har bare lyst til at slå hånden af sig selv og grave sig ned, lød det fra den skuffede spiller i et fyldt omklædningsrum, hvor der var så stille, at en summende ventilator overdøvede alt.
Forståeligt. Dette skulle have været Danmarks turnering på egen is og den første OL-kvalifikation nogensinde. Og værst af alt. Man spillede en fin kamp mod slovenerne.
- Vi havde hjemmebane, har et godt hold, stort set alle har succes i deres klubber. Alle forudsætninger var der.
- Vi leverer en halvsløj indsats mod Ukraine, men spiller godt i dag. Vi mangler bare at score nogle mål.
- Jeg kunne forstå, hvis vi var blevet kørt ud af banen. Men det her er bare en tom fornemmelse.
Julian Jakobsen var kampen igennem Danmarks bedste. Han tog ansvar, førte pucken solidt frem og lavede assisten til Nichlas Hardts mål.
- Vi spiller stort set en pletfri kamp, skaber chancer og går på mål.
- Og så står man alligevel her uden en skid. Det er frustrerende, dirrede det ud af nordjyden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.