Har oplevet krigen på egen krop

Marianne Seerup fortæller om Kaj Munk

Marianne D. Cornett
Kaj Munk - hør hans historie - i Kirkens dagligstue 2. maj.
Sæby 1. maj 2014 14:31

SÆBY: Digterpræsten Kaj Munk gjorde sig meget bemærket i 1930’ernes medieverden - både som feteret og forkætret - bl.a. for sin utidssvarende bogstavelige kristendom og for sin betagelse af handlekraften hos Adolf Hitler og Benito Mussolini. Både som politiker og dramatiker tænkte Munk dialektisk i personer mere end i ideologier.

Siden satte han - under besættelsen - åbenlyst og markant sin egen person ind i den åndelige kamp imod nazismen. Og da en tysk terrorpatrulje i januar 1944 bortførte og skød ham, fik han den martyrdød, han havde stilet imod. I nogle år var han et urørligt nationalt symbol.

I januar var det således 70 år siden Munk blev dræbt.

Fredag 2. maj fortæller Marianne Serup Boesen, der havde sin barndom i Sæby, om Kaj Munk i Mariehuset. Hun oplevede selv, at hendes far, Søren Serup, blev taget af tyskerne, da hun blot var fem år. Han døde siden i koncentrationslejren Neungamme et par måneder før befrielsen - 40 år gammel. Hans navn står på mindetavlen for faldne i Sæby Kirke.

Hør en spændende fortælling i kirkens dagligstue 14.30 den 2. maj.

Kilder: Den store danske Encyklopædi etc.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...