EMNER

Har Venstre mod?

SINDELAG:29.4. skrev folketingsmedlem Karsten Lauritzen (V) følgende om Danmarks indsats i Afghanistan: ”Vi bidrager til frihed, selvstændighed og på længere sigt demokrati for befolkningen”. 21.5. skriver Søren Espersen fra DF, der er del af flertallet for Afghanistan-indsatsen: ”Demokrati er noget, man siger, for at få pillen til at glide ned. Det er sådan et "Sesam-luk-dig-op"-ord, der virker i forhold til bevillinger og i forhold til at give sig selv et alibi. Det lyder flot, men det er noget pjat.” I samme artikel giver Lauritzens partifælle, forsvarsminister Søren Gade, Espersen ret: ” Men for mig har det aldrig været nogen hemmelighed, at vi er der primært for vores egen skyld”. Det er ubegribeligt at der skulle gå seks år. før det bliver klart for regeringen at en demokratisk udvikling ikke er noget man kan påtvinge et land, men tværtimod en skrøbelig proces hvor vi kun kan støtte de lokale kræfter i Afghanistan der kæmper for et demokratisk samfund. Den afghanske demokrati- og kvindesagsforkæmper Malalai Joya sagde det klart under et besøg i Danmark, hvor hun opfordrede til at stoppe besættelsen af Afghanistan og støtten til forbryderne i Den Nordlige Alliance: ”Vi har brug for opbakning til de progressive kræfter i landet, ikke for besættelse - det komplicerer blot tingene". Joya opfordrer i stedet til at bryde med Karzai regeringen der er præget af korruption og magtmisbrug og i øvrigt rummer både narkobaroner og krigsforbrydere. Med den nuværende styreform siger hun at det der afgør et valg er ikke hvem der stemmer, men hvem der tæller stemmerne. I stedet opfordrer hun til støtte til de demokratiske og sekulære kræfter gennem genopbygning af uddannelsessystem og sundhedsvæsen, samt økonomisk støtte til en lokal produktion. Joya slutter med følgende svada: "Vi har brug for en hjælpende hånd fra det internationale samfund. Men lige nu er Afghanistan en døende ko, som alle vil have deres luns af. Hvis Danmark vil hjælpe Afghanistan, må I løsrive jer fra USA, som kun er i landet for at pleje egne politiske og økonomiske interesser, og fører en politik, som skader det afghanske folk” Spørgsmålet er så, om Karsten Lauritzens demokratiske sindelag strækker så langt, at han er villig til at ofre hans alliance med USA's nuværende imperialistiske politik?