Historie

Har vi en aftale…?

I gamle dage var en aftale en aftale. I dag får mobiltelefonen især unge til at aflyse eller ændre aftaler i sidste øjeblik

Du er klar til at hoppe op på cyklen, da mobiltelefonen bipper i lommen. Der er kommet en ny besked. Den fortæller, at din gode ven desværre er blevet forhindret i at drikke kaffe, fordi han pludselig har fået travlt. I havde ellers en aftale om at mødes torsdag aften klokken otte. Men du kan godt stille cyklen på plads og droppe det fornærmede ansigtsudtryk. For i modsætning til for bare få år siden er en aftale ikke længere noget, der nødvendigvis skal overholdes. - Mobiltelefonen gør, at vi nås og er tilgængelige hele tiden. Det er smart, synes nogle, men en af konsekvenserne er, at vi måske har fået sværere ved at lave faste aftaler, fordi de altid kan ændres, siger kultursociolog Ida Wentzel Winther fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Hun forsker blandt andet i mobiltelefonens indflydelse på vores sociale liv, og ifølge hende kan sene aflysninger eller tøvende tilbagemeldinger på en invitation sende et signal til modtageren om, at man bliver nedprioriteret til fordel for noget andet og mere vigtigt. Men det kan også dække over, at vedkommende gerne vil mødes, men lige skal tjekke med sit bagland, eller at der er kommet forhindringer i vejen. - Måden at lave aftaler på afhænger selvfølgelig af, hvor man er i sit liv. Som ung og single er man fleksibel og styrer alting selv, mens man i en børnefamilie er nødt til at få logistikken til at gå op, inden man siger ja til noget, siger Ida Wentzel Winther, der mener, at tekst-beskeder via mobilen gør det lettere at aflyse eller skyde en aftale, fordi man ikke har en stemme i røret og ser modtagerens ansigt. Unge aflyser gerne Og i en verden fuld af muligheder og fritidstilbud er det noget, som vi alle benytter os af. Men som med alt andet er det de unge, der går forrest, fortæller forskningsleder Jens Christian Nielsen fra Center for Ungdomsforskning. - Min vurdering er, at det ikke generer de unge særlig meget, at aftaler ændres, fordi de selv opfatter dem som midlertidige. De kan ændres, og de har også selv retten til at ændre. Og i en vis forstand – som når børn forhandler, når de leger – så plejes netværket og kontakten også gennem sms og mobilsnak omkring aftalen og ændring af aftalen. Forskeren ser overvejende de unges afslappede forhold til aftaler som noget positivt, men er dog skeptisk på enkelte punkter. - Naturligvis er det svært, hvis man hele tiden oplever at blive fravalgt og ikke evner at tilkæmpe sig opmærksomheden fra andre unge. Og den potentielle fare er også, at de unge ikke forpligtiger sig og giver noget en chance, som måske ikke virker spændende her og nu, men som kræver en vis vedholdenhed, før man får et udbytte – eller som er vigtigt for andre, siger Jens Christian Nielsen og understreger, at det stadig er vigtigt for unge at have rigtige og nære venner, som altid er der for én. - Men selv over for disse ser det ud til at gælde, at en aftale ikke er noget, der fastlægges, men kontinuerligt er noget, som planlægges og forhandles. Modreaktion på vej Selv om de unge er hurtige til at kaste sig ud i halve aftaler, er den voksne del af befolkningen også kommet godt med. Og det er ikke kun mobiltelefonens skyld, mener trendforsker Kirsten Poulsen fra firmaet Firstmove. - I gamle dage kom man til tiden og sagde pænt tak til en invitation. Men de traditionelle omgangsformer er under opbrydning, og de senere år har vi vendt blikket væk fra USA og i stedet adapteret meget fra den sydeuropæiske livsstil, der er meget spontan og ser mere afslappet på aftaler, siger hun. Men der er en modreaktion på vej, spår trendforskeren: - I mange år har vi haft travlt med at skulle nå det hele og se så mange mennesker som muligt, fordi der var en god selviscenesættelse i at have travlt og have styr på det. Men jeg tror, at folk er trætte af hurtige cafébesøg og overfladiske samtaler, når de endelig er sammen med vennerne. Så i stedet for to-tre aftaler på en dag vil der blive mere fokus på fordybelse og ægte samvær, der er planlagt i god tid, siger Kirsten Poulsen.