EMNER

Har vi mistet kammertonen

Efter to år ved magten og med den anden nytårstale ved at være fra hånden kan statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) se tilbage på en periode, hvor hans regering har holdt de løfter, der blev givet ved tiltrædelsen. Ikke mindst løftet om at ville reformere det danske samfund. Et opgør med den socialdemokratiske tankegang og det socialdemokratiske værdisæt til fordel for borgerlige dyder var målet. Og det mål og den tanke var såmænd rigtig nok. Er målene så nået. Umiddelbart er svaret et ja, men ved nærmere eftertanke er det nødvendigvis ikke et godt bytte - og det er som tiden er gået vanskeligt at se, at den borgerlige regering kan have noget at være stolt af på netop det punkt. Værdidebatten, som den så sigende er blevet kaldt, er desværre endt som en sejr for det yderste højre personificeret i Dansk Folkeparti og ikke mindst partiets frontfigur Pia Kjærsgaard. Dermed er værdidebatten reelt endt som et nederlag for netop de borgerlige værdier, som skulle have været i højsædet. Jytte Abildstrøm har omtalt ændringerne i samfundet og i øvrigt også i den til stadighed mere uforsonlige politiske debat på denne måde: "Vi har mistet kammertonen" Den danske befolkning er blevet splittet. Vores så højt besungne tolerance er væk. Helt grundlæggende værdier er - om ikke væk - så sendt i skammekrogen. Følgerne er til at tage på. Der skal straffes mere. Der skal strammes op. De unge skal passe deres studier. Lærerne skal passe deres job. Børnene skal kunne stave og regne. (Som om de ikke har kunnet det tidligere.) Samfundet skal beskyttes. Kæft, trit og retning er parolen. Sågar et ord som nultolerance har sørgeligt nok været brugt i debatten om, hvordan og efter hvilke retningslinier, det "nye" samfund bygges op. Om det er med god vilje og tilfredshed, at regeringen har set på, hvordan Dansk Folkeparti har kunnet "stjæle" værdidebatten er forhåbentligt et af de svar statsministeren kan give det kommende år. Hvis ikke allerede i nytårstalen. Og svaret bør være et andet end, at det har været prisen for de øvrige forandringer, det danske samfund med rette skulle gennemgå. Hvis det er det eneste svar, har reformerne været dyrt betalte. For nok vil vi have reformer og slippe for et samfund, der løfter og bærer enhver et helt liv igennem, hvor ingen behøver at tænke selv, og hvor alle står klar med hjælp uanset egenindsats. Men er prisen mindre medmenneskelighed og tolerance kan den på sigt vise sig at være alt for høj. Tolerance og medmenneskelighed dikteres selvsagt ikke af politikere. Det kan vi selv medvirke til er til stede. Men politikerne - og specielt en borgerlige regering - har et medansvar for, om tolerance, medmenneskelighed og forståelse for andre - uanset om det er mennesker på flugt eller med andre problemer - er en naturlig del af vores samfund. Borgerlige dyder er vel ikke for meget forlangt af en borgerlig regering. Godt Nytår